søndag den 25. august 2013

Julen står for døren....

Eller, om 4 måneder! 4 små måneder til juleaften, 3 måneder til kalendergaver, julekalendere, dekorationer og ønskelister skal være klar, under 2 måneder til butikkerne går i gang med at pynte op og fylde hylderne med juleslik og nisser!

Det kommer bag på mig hvert år, men i år er det faktisk mig der er "på forkant", mig der tænker på julen før den kommer snigende i katalogform og får mig til at ønske at jeg ikke allerede følte mig bagud.

I dag fandt jeg nemlig lidt julepynt i en rodekasse. Et par nisser i hør jeg har klippet ud til men aldrig fået syet, servietringe i form af guldfarvede sløjfer og et hjerte af små bjælder til at hænge op og så julens sanghæfter som jeg hvert år glemmer at lægge frem!

I år tror jeg julens farver (igen) bliver natur/træ, hvid og kobber... men det er jo også smukt sammen ikke? Lyst som i norden, naturligt som træet vi tager ind og moderne med kobber som pt er allevegne! Og glem endelig ikke kork, juletræer i tynde korkplader, stjerner i kork til ophæng i hvide snore og kork som underlag for vores dekorationer, varme krus med gløgg og gryden med risengrød!
Jeg glæder mig allerede til at pynte op med hvide lys, ophæng i lædersnører, dekorationer på birkestammer og mine utraditionelle grå nisser!

Glæder du dig til jul?

Se mere inspiration på mit pinterest board christmas lige her

Eller inspiration til en hvid/sølv jul lige her

Kig her for at finde inspiration til natur elementer i en hvid jul

Til sidst lidt billeder fundet via google og pinterest;








Ingen kommentarer:

Send en kommentar