mandag den 30. maj 2011

Sure pligter...

Har dine børn pligter derhjemme? Det var overskriften på en klumme jeg faldt over i min surfen på nettet. Jeg må give skribenten ret. Jeg har ofte tænkt over hvor priviligerede nutidens børn er. I forhold til min egen barndom, lever vores børn et noget anerledes liv. Der er mange ting jeg sikkert gør på samme måde som min egen mor, men tiden er også en anden og jeg tror også at der er mange ting jeg gør meget anerledes.
Hverdagen går stærkt! Weekenden nogle gange ligeså, og derfor forsøger vi at holde så mange udflugtsfrie weekender som muligt. Dagene bruges på at vi voksne får styr på huset, vasketøjet og alle de praktiske ting mens børnene har tid til at lege, se fjernsyn i nattøj den halve dag, slappe af og blive set og hørt! I en travlt hverdag kan det nogen gange være svært at se, hvor man skal finde tid til at stoppe pligterne ind.
Egentlig er jeg jo slet ikke vild med ordet pligter, det bruger vi slet ikke herhjemme. Til gengæld er der ting som børnene skal hver dag... mere som en selvfølge og fordi de er nødt til at hjælpe til for at vi kan få tid til det hele, men lige så meget fordi jeg synes at de skal vide hvad der skal laves i huset så det ikke kommer som en overraskelse når de engang flytter hjemmefra.
Med to piger på 8 år og en dreng på 4 er der nok at lave. De skal derfor selv bære deres tallerken ud når de har spist, de kan selv tage kopper og vand når de er tørstige så vi ikke skal rende om det hele tiden. Pigerne lægger selv deres tøj til vask. Vi har et genialt system med et stativ fra IKEA med 4 store plastikskuffer i. En til hvidt, en til mørkt, en til de røde farver og en til kogevask. Pigerne kan selv sortere og Benjamin er begyndt at lære det. Det er en stor hjælp at man bare kan tage en skuffe og sætte over når den er fuld, det passer nemlig lige med en vask og jeg skal ikke rundt i huset og finde vasketøj alle mulige steder.
Jeg er ved at lære pigerne at vaske tøj. Jeg viser dem hvordan og fortæller hvorfor, hvilke grader, hvor meget vaskepulver osv. På et tidspunkt kan de selv og så kan jeg med ro i sindet bede dem om at gøre det hvis jeg får brug for det.
Pigerne skal helst rydde op på værelserne om søndagen for at det er rart for dem at komme hjem igen efter en uge ved de andre forældre. Når der skal støvsuges hjælper de til og tager gerne deres egne værelser og til tider også en del af huset.
Benjamin er genial i et køkken og spørger ofte om han må være med til at lave mad. Han skræller gulerødder og river dem, presser hvidløg, slår æg ud rører rundt for mig, kommer ingredienser i skålen eller blenderen, vender mad på panden og rører i gryderne. Han elsker at være med til det og er så stolt. Han gør nøjagtigt hvad han bliver bedt om, vasker fingre uden brok selvom det er 7. gang. Han kommer selv med noget at stå på og er i det hele taget bare nem at have med i køkkenet. Det skal han nok blive god til.
Vores børn kan en masse, men bør de mon have flere pligter som sådan? De får ikke lommepenge, men får hvad de har brug for, de sparer op af de penge de får i gave, af tandfeen og hvis de ind imellem får lidt for at hjælpe til. Egentlig synes jeg jo bare at de skal være med til at hjælpe til i huset som en selvfølge og ikke fordi de får penge for det. Det er jo en slags uddannelse i livet. Der er virkelig mange ting man skal nå at lære hvis man skal kunne klare sig på egen hånd når man flytter hjemmefra.
Jeg tænker en del over det for tiden, for hvor meget og hvor lidt skal de lave? De har jo også skole og lektier, de skal have tid til at slappe af og lege og være sammen med os.... Benjamin tror jeg faktisk ikke bliver noget problem hvis han fortsætter i samme stil. Han er en lille arbejdshest der altid er med ude og skovle sne om vinteren (og er god til det) Han vander blomster for mig og går utrætteligt efter en ny vandkande fuld for at vande dem alle! Han er mester i at feje og beder altid om lov til at hjælpe til med alt!
Pigerne brokker sig somme tider, men er for det meste også glade for opgaver. De hjælper med at bære varer ind fra bilen når vi har handlet, de bærer selv deres egne tasker (og tro mig, det er ikke en selvfølge når man kigger sig omkring om morgenen på skolen) de træner med hunden og jeg kunne blive ved.
De små ting i hverdagen er en stor hjælp for os, men er det nok???
Hvad gør I?
Isabella og Benjamin i gang med at støvsuge sofaen... med store smil og stor koncentration...

torsdag den 26. maj 2011

jeg er ikke til stede i øjeblikket, læg en besked!

Biiip. Jo lige nu er jeg hjemme, men mit hjem er ikke overrendt lige for tiden. Jeg er dødtræt hele tiden... så træt at jeg når at falde i søvn i bussen om morgenen. I går var det helt slemt... jeg sad og nikkede lidt og kunne til sidst ikke holde mig vågen. Jeg vågnede ved at damen ved siden af mig trak ærmet til sig, jeg sov nemlig op af hende... PINLIGT! Jeg faldt i søvn igen og kom til at køre for langt... så er man vist lidt smadret!!
Jeg er virkelig kommet på arbejde... so to speak. Det er noget nyt for mig at arbejde på den måde jeg gør nu, og selv om det "kun" er en praktikplads, er det jo alligevel arbejde. Jeg knokler og har travlt, det er skønt og lærerigt men jeg er smadret, som i... jeg er intet værd når jeg kommer hjem! Jeg har aldrig før haft arbejdstider der hedder 9- 17.30 hver dag!! Jeg er jo først hjemme 18.15 og det er rimelig hårdt for mig. Ikke fordi du skal sidde der og ha ondt af mig, nej nej. Men fordi jeg altid gerne har villet være den der henter børnene og er hjemme til at hygge med dem om eftermiddagen. Det betyder bare meget for mig at være mor og husmor og det føler jeg ikke lige jeg kan være lige nu.
Til gengæld føler jeg at det er min tid lige nu til at lære og skabe muligheder inden for mit yndlingsfag. Jeg håber på at jeg en dag selv kan starte mit eget firma og designe og sy egne kreationer.. De skal selvfølgelig også sælges og det er det der er hovedbruddet for mig. Det og så mod til at springe ud i det. Overvejelserne går på om jeg skal leje et butikslokale hvor jeg både kan sy og sælge fra, skal jeg sælge udelukkende på nettet? eller skal jeg se om jeg kan finde nogle der vil forhandle mit mærke? Nogle lokale butikker måske... hmm det er svært og så er jeg selvfølgelig også i tvivl om, om det kan indbringe nok pr måned.
Lige nu må jeg nok indrømme at jeg tager en ting ad gangen og suger til mig på min praktikplads. Jeg syer en masse håndsyning på brudekjoler, syer bælter, boleroer og hjælper til hvor jeg kan med ALT muligt forskelligt. Jeg får flere opgaver for hver dag og øver mig samtidig i ikke at blive stresset. Jeg skal nemlig ikke ned med nakken igen!!
Nu vil jeg ind i min egen systue og sy til min dejlige veninde!!
Ha en dejlig aften derude... flere indlæg følger når jeg får mere tid!
Nu skal disse to i gang...


lørdag den 21. maj 2011

Nød lærer nøgen kvinde...

at spinde ja... men ikke at hækle åbenbart!
Der sad jeg så, torsdag aften... sent.. og surfede på indernettet...   Fandt etsy... fandt inspiration... fandt musthaves og mustdo's..(nyt hjemmelavet ord?)
Og så er det jo jeg sidder der og er træt af at jeg bare ikke kan hækle... og at jeg ikke lige synes jeg har hverken tid eller tålmodighed til at lære det lige nu. Så jeg er vist nødt til at dele min inspiration med jer derude. Se her hvad jeg sukker over:
For sulen hvor er det nogle søde dyr... og se lige de små sko... åh hvem der havde en lille baby og altså små hæklede babyhuer... det minder om fiiin blonde fra en svunden tid ikke? Så pyntet og fint, så enkelt og smukt, så kreativt og anvendeligt... Åh SÅ LÆKKERT!!
Alle billeder er lånt på frækkeste vis (uden at spørge) fra Etsy under "patterns".

mandag den 16. maj 2011

Ræven er derude mor...

Jeg må lige dele denne lille freebie med jer. Der er en stigende tendens til ræve ind - ugler ud lige nu. Personligt har jeg også fået nok af ugler.... i hvert fald sådan at det ikke længere skal være over det hele. Jeg er nu stadig glad for min ugle halskæde, men stof med ugler får det til at vende sig i min mave...
Nå men ræven er nu også en dejlig fætter, så lad os dyrke ham lidt inden vi kaster os over et nyt dyr.

Jeg fandt lige en blog af en designer og fotograf ved navn Sharon, som har lagt nogle virkelig fine bogmærker ud til fri afbenyttelse... er det nu ikke bare lækkert? Så hvis du som jeg læser mange bøger men bare bruger et stykke intetsigende papir, en bon eller hvad der nu lige er i nærheden, ville det så ikke være fint med lidt lækkert at kigge på inden du lukker bogen?
Hvis bare min printer duede, så ville jeg i hvertfald skynde mig at printe nogen ud nu!

http://sharonrowanphotodesign.blogspot.com/2011/03/free-bookmark-download.html

torsdag den 12. maj 2011

Piger med små fødder

Ligesom mig... de må da findes derude... Jeg har nemlig et par dejlige sko stående som jeg desværre ikke selv kan gå i... det er noget med min hæl der er for smal. Alle mine højhælede sko har ankelrem.. uden undtagelse... ellers svupper jeg ud af dem. Hvad sker der lige for det?
Jeg ønsker mig... federe hæle? Nej vel? Måske bare at komme af med mit fejlkøb igen. Så hvis nogen derude har en str 37 normal fod, så sælger jeg disse lækre sko for 200 kr.
Hvad siger I piger?


kontakt mig på mail anette@raffigina.dk hvis de skal være dine!

tirsdag den 10. maj 2011

Praktik, høje hæle i byen og heste på væggen!

Åh sikke en dag. En dejlig dag. Jeg har været til samtale hos den fantastiske designer Marianne Carøe i Århus. Jeg skal starte om et par uger i praktik i hendes systue! HURRA... det var jeg lige nødt til at komme ud med! Åh hvor er det vildt, 37 timer i 4 uger... sikke meget jeg skal lære og tænk at jeg får lov til at sy både i hånden og på maskine i hendes fine kreationer???? Jeg kan slet ikke forstå det.
Nå de næste par uger skal så gå med præstationsangst, nerver, syning af ny garderobe, ny kjole til Michelle, oprydning i hjemmet, maling af udendørs træværk og sikkert en helt masse andet!

Da jeg havde været til samtale gik jeg lidt rundt i Århus. Det var det dejligste vejr og jeg stavrede rundt på høje espadrillos. Jeg skulle jo se det hele... men jeg blev klogere for inden længe var mine fødder så ømme som havde jeg haft bare tæer på glasskår! Av av!
Hvad gør en kvinde i nød så? Går i kvickly og køber et par flade sko... Det har sikkert været kønt til min spraglede kjole, men jeg måtte bare ned på flad fod! Aaaaaah

Hjem med toget og hen i børnehaven til Benjamin. Vi legede sammen både ude og inde indtil Thomas kom og hentede os. Nej hvor var det dejligt at have tid til at lege i børnehaven og bare lade ham vise mig hvad han godt kan lide at lave.

Thomas er blevet lokket med på et hygge-fodboldhold af en af naboerne så vi måtte lige en tur til Skanderborg og købe fodboldstøvler, benskinner og strømper så han ikke falder helt ved siden af. Det skal hans form (eller mangel på samme - shhh) nok gøre for ham ;o)

Nu er jeg alene hjemme og har puttet børnene. Jeg har haft tid til at lege lidt med Julias fantastiske cirkushest. Jeg måtte bare eje den og jeg ved lige hvor den skal hænge... Sådan her ser den ud nu... Jeg mangler bare lige at få det hele limet sammen og klæbet hesten på. Jeg har nemlig taget glasset ud af rammen så det bliver et 3D billede!


Der var ikke mere batteri på min eksterne blitz så billedet er ikke blevet super godt. Det er selvfølgelig guldkarton fordi det på den måde matcher min dejlige lilla og guld væg!

Det er godt nok et gammelt billede, der er siden kommet en sort hylde op i den ene side og det er heromkring jeg tænker at der skal lidt cirkushest ind! Nu får vi se om Thomas er enig!

mandag den 9. maj 2011

Fyn er fin!

Jeg siger det lige igen... Fyn er fin!!! Hold nu op hvor er det svært at bearbejde alle indtrykkene her bagefter. Det giver hovedpine og total handlingslammelse... Jeg flasher lige lidt billeder i stedet:

Min/vores stand med dejlige Michelle bag "disken". Vi fik ikke solgt meget trods al vores omrokering af varerne, men mange synes tøjet var sødt og fint, det var bare ikke lige den rette størrelse... Så ved jeg det til næste gang..

Vores udsigt til søde Saras dejlige genbrugsguld og ikke mindst hendes små dansetrin og dejlige væsen!!!

Skøøøn keramik lige ved siden af lææækre og smukke kager fra kageslottet! Fik du smagt dem?

Kageslottet havde også pyntet fine cupcakes til børn!

Stemningsbillede.. (kan ærlig talt ikke huske hvem/hvor det er..hjælp!)
Søde Mejse bag Blåmejsen og Julias stand... glæder mig rigtig meget til at få min fine sorte hest op på væggen..

Kan man være meget sejere end en superskurk camoufleret i farver? Maja jeg beundrer dig!!!

Lær mig noget Kirsten! Dit dejlige kvindfolk! Kisser Laptern styrer!
Berit med de fine hæklerier og meget andet og Jane den fantastiske tegner. Så dejligt at møde jer tøser!

Jeg kunne simpelt hen ikke komme til at tage et ordentligt billede af Lauras stand med de fedeste hæklerier. Fik du smagt en pølse? I hvert fald fik Laura en masse velfortjent ros og søde kommentarer. Det er jo klart at jeg ikke kunne komme til for alle de mennesker der lige skulle røre og snakke. Laura har heldigvis selv nået at fange standen før folk blev lukket ind så du kan se den på hendes egen blog!

Åh Fru Madsen dit gæve kvindemenneske. Jeg håber ikke det gjorde alt for ondt at komme af med alle dine mange fine ting fra gemmerne. Tak for kortlæsning og dejligt samvær!

Jeg fangede vist ikke lige et billede af By slyngel Christina for jeg var alt for optaget af de fine kager hun havde købt hos kageslottet... og så smager de til gengæld også godt!

Og se nu lige her hvem der kom og overraskede mig i lørdags!!! Min skønne søn Benjamin og min elskede mand Thomas. Sikke en dejlig overraskelse og tak til min mor som tog dem med da jeg jo havde snupset bilen hele weekenden!
Jeg har mange flere billeder at vise, bl.a. fra lejrskolen, men det må blive i et andet indlæg!

Hilsen Anette



søndag den 8. maj 2011

hjemvendt fra marked!

Så er vi hjemme igen efter den mest fantastiske weekend. I aften er det benene op og hovedet ned, men når jeg igen når op skal jeg nok lægge billeder ind fra fyns fedeste forårsmarked!

Mange har også taget mit visitkort og til jer må jeg beklage manglen på varer fremvisning her på siden, det kommer!!! Indtil da kan I bestille via email eller finde mig på amio.dk ved at søge på Raffigina.

Mange flere inspirerende indlæg følger i de næste par dage! Tak alle medudstillere og lejrpiger!!!