mandag den 6. december 2010

Et godt nissenavn?

I dag har jeg endelig haft besøg af min elskede yndlingsveninde Michelle. Vi har arbejdet videre på de nisser hun gerne skulle nå at ha inden jul. Michelle har selv bestemt det tøj de skulle have på, men de sidste par gange vi har været sammen har vi ikke fået gjort de store fremskridt. Michelle tegnede mønstre af og klippede kropsdele ud sidst, men så løb vi tør for tid. I går gav jeg den en ordentlig skalle, broderede ansigter, syede arme og ben sammen og stoppede ud til den ene nisse, klippede tøj og lavede fletninger til pigenissen. I dag kunne vi så komme lidt videre og det endte faktisk med at en pigenisse blev "født". Men hvad skal sådan nogle nisser så hedde?? Da Michelle så den sirligt broderede røde mund, fløj navnet Rosamunde ud af hende... klart at nissepigen skal hedde det... Drengen får nok først navn når han er færdig... lidt ligesom med børn. Man skal lige se hvad de ligner inden man giver dem navn!
I får lige et par billeder af tøsen:

Her sidder hun i min sofa og venter på sin bror/kæreste eller hvad han nu er, så de kan rejse sammen hjem til deres ejer Michelle. Forhåbentlig inden længe!