julen varer længe...

hos mig gør den i hvert fald. Især når man tænker på at jeg allerede var i julestemning i oktober. Ugen før efterårsferien pyntede vi op til jul i den butik jeg arbejdede i på det tidspunkt. Vi modtog nye julevarer og fandt resterne frem fra sidste år. Det var bare så hyggeligt at gå og jule og føle sig i god tid.
Herhjemme løb tiden dog lidt fra mig og først langt ind i december fik jeg noget mere julepynt op. Jeg nåede dog aldrig at få det hele frem, men med tanke på at det skulle pilles ned, pakkes sammen og sættes på loftet efter et par uger, virkede det ikke som umagen værd.
Jeg havde jo bestemt, at i år ville jeg ikke stresse over julen, men derimod prøve at nyde det hele. Når jeg ser tilbage på det hele nu, synes jeg bestemt det er lykkedes bedre end de andre år. Jeg har set julekalender sammen med børnene, kælket et par gange, bagt lidt med børnene og alene og egentlig nydt ikke at køre med på en masse ræs.
Juleaften var hyggelig.. hele dagen. Jeg følte mig helt ovenpå og havde lavet en masse dagen før og i løbet af dagen, så i år nåede jeg at være nærværende sammen med familien og endda nyde maden.
Hele december har jeg været på kursus hos en coach med emnet at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter stress og depression. Jeg havde mine tvivl da det kun skulle vare 4 uger og ud af dem, kun et par dage om ugen. Tvivlen har jeg måttet pakke væk for jeg føler mig så godt tilpas nu at jeg går og overvejer en raskmelding. Det er store sager efter 2 år med stress og depression.
Nu vil jeg se om jeg kan få overskud til at blogge lidt mere regelmæssigt efter nytår. Jeg savner det lidt.
Vi ses og godt nytår
Anette

Et godt nissenavn?

I dag har jeg endelig haft besøg af min elskede yndlingsveninde Michelle. Vi har arbejdet videre på de nisser hun gerne skulle nå at ha inden jul. Michelle har selv bestemt det tøj de skulle have på, men de sidste par gange vi har været sammen har vi ikke fået gjort de store fremskridt. Michelle tegnede mønstre af og klippede kropsdele ud sidst, men så løb vi tør for tid. I går gav jeg den en ordentlig skalle, broderede ansigter, syede arme og ben sammen og stoppede ud til den ene nisse, klippede tøj og lavede fletninger til pigenissen. I dag kunne vi så komme lidt videre og det endte faktisk med at en pigenisse blev "født". Men hvad skal sådan nogle nisser så hedde?? Da Michelle så den sirligt broderede røde mund, fløj navnet Rosamunde ud af hende... klart at nissepigen skal hedde det... Drengen får nok først navn når han er færdig... lidt ligesom med børn. Man skal lige se hvad de ligner inden man giver dem navn!
I får lige et par billeder af tøsen:

Her sidder hun i min sofa og venter på sin bror/kæreste eller hvad han nu er, så de kan rejse sammen hjem til deres ejer Michelle. Forhåbentlig inden længe!

jule-krea-hygge-søndag

Jeps... som overskriften siger har jeg/vi både hygget, julet og været kreative. Min mand har skovlet sne og er ved noget med comp jeg ikke forstår. Benjamin har har set Herkules og spillet wii mens jeg har syet på en lille kjole i str 2 år. Spisebordet roder på den kreative måde, med to-do bunker, kaffe, pc og igangværende projekter. Dejligt!

Jeg elsker de her søndage hvor jeg kan få lov at gå til og fra mit sytøj mens familien hygger med deres egne ting. Måske får jeg ikke lavet så meget som jeg gerne ville, men jeg har nogen at snakke med, nogen at slappe af med i pauserne og ikke mindst nogen at drikke kaffe med.. Jeg må jo nok indrømme at vi drikker pænt meget kaffe Thomas og jeg. Men en dag som i dag er det nødvendigt. Jeg kunne simpelthen ikke finde min seng i går og da Thomas nu alligevel sov så sødt på sofaen ved siden af mig, kunne jeg jo ligeså godt zappe lidt rundt og se diverse serier i tv. Straffen kommer så i dag, selvom jeg fik lov at sove længe... Men kaffen kan lige holde mig vågen og frisk nok til at sy. Elsker de her søndage...

Anettes jul

Bedre sent end aldrig.. er det ikke sådan man siger? For mit vedkommende handler det om juledekorationen, eller kalenderlys-dekorationen. Det nåede jo lige at blive d. 2. december før jeg fik taget mig sammen. Jeg skulle lige ha købt ler og mos, de faste "ingredienser" i mine dekorationer hvert år. Jeg er nok til det simple, men ikke traditionelle. Det enkle med et tvist. Som de sidste par år er jeg i det lilla og guld hjørne og i år med det nye tapet i stuen, passer det jo bare ekstra godt ind. Alt mit pynt til juletræet er lilla, guld og grønt på nær julemandskuglen som hænger på en af de øverste grene. Han er i sin røde dragt som en julemand skal være.


Her får I lige et billede af juledekorationen jeg lige har lavet her til aften:

Kaffen er klar i kopperne og lyset er tændt... der er jo et godt stykke ned til d. 2. så det skal vist også brænde hele dagen i morgen hvor jeg har fri.
Advents"kransen" er i år overdrevent simpel, men det gør den kun nemmere at fjerne efter jul. Egentlig synes jeg jo også at det simple er mest mig. Jeg købte en pakke med 4 forskellige guldlys og satte lilla sløjfer på. De står på rad og række på mit sorte fad til få penge fra IKEA.

Ok indrømmet... ikke alt i huset er lilla/guld. Siden jeg var meget lille har en særlig nisse fulgt mig. Den har været fremme hvert år til jul siden jeg fik den. En ældre dame i den by jeg boede i som barn, strikkede nisser. Min mor gik til fransk med hendes mand en overgang og det blev et sted vi kom ofte gennem min barndom. Hun var lidt som en mormor for mig og det var også hos hende jeg havde mit første job. Anyway, hun gav mig en nissedame og denne dame (nissemor) sidder nu troligt og strikker på sit tæppe som hun gør hvert år.

i år har vi jo en fræk hundehvalp så i stedet for sin plads i den gamle lænestol, er hun blevet flyttet op på hylden så hun kan overleve endnu en jul.

Nu mangler jeg bare lige at vise min gave fra min datter Isabella. Hun havde lavet en juledekoration til mig hjemme hos sin far og den er faktisk blevet ganske fin synes jeg. Igennem tiden har jeg fået en del hæslige dekorationer med 5 stykker gran, noget tørt ler, et grimt lys i en plastikpotte fra institutionerne... Det er lidt svært at have stående fremme synes jeg, men jeg er også lidt speciel. Jeg gemmer ikke på alt men værner derimod om det særlige. Jeg ved godt at man nok bør være lidt mere børneminded i sit hjem når man nu har 3 af slagsen, men jeg kan altså ikke fordrage ubrugeligt nips og grimme ting. Ikke sådan at børnenes ting ikke har en plads her, men med min depression har jeg også lært at jeg må omgive mig med de ting jeg kan lide og som giver mig glæde og ikke med det som giver mig ondt i maven og stress.  Nå, det var et sidespring. I hvert fald synes jeg lige I skal se Isabellas kreation som jeg altså synes er så ok at den kan få lov at få en ordentlig plads i stuen....

Hvordan har du det med børnenes kreationer?

så... overstået

Tja det er jo et stykke tid siden (igen) at jeg har skrevet her på bloggen. Jeg ville rigtig gerne lave et lille indlæg hver dag, men jeg stiller nok for store krav til mig selv om hvor interessant det skal være og at jeg også gerne vil smide billeder på hver gang. Nu har jeg taget den beslutning at jeg vil skrue ned for ambitionsniveauet som jeg jo også havde lovet mig selv omkring december måned.
Anyway, lillemanden har haft fødselsdag, i søndags. 4 år er en stor ting!!! Gæsterne trodsede sneen og den manglende rydning på vores vej og vi fik holdt brunch og hygget os. Mandag havde han igen gæster til aftensmad og frækkerten forlangte en fødselsdagssang igen ;o) Da jeg satte lagkagen på bordet med 4 flag i spurgte han hvorfor der ikke var lys i og så måtte jeg straks rode i gemmerne efter 4 lagkagelys han kunne puste ud. Tænk at drengen der før aldrig skænkede den slags en tanke og altid bare tog tingene som de var, nu pludselig er bevidst om den slags og kræver ind??? Det er stort synes jeg, men lys fik han.

Hele dagen havde han trøjen omvendt  på og vi har jo reglen om at når det er ens fødselsdag må man bestemme (med måde self) så den blev ikke vendt om. Benjamin er helt vild med Toy story og det kunne man i høj grad også se på gaverne. Han blev så glad for alt. Det er nu skønt med sådan en taknemmelig dreng.
Nå jeg vil til at rydde op og gøre rent efter fødselsdagsudskejelserne så her igen kan blive normalt... eller måske bedre end før ;o)

Den første gang...

Ja altså ikke den første gang. Nej i dag har jeg gjort noget for første gang som handler om mad. Jeg synes selv jeg er god i et køkken, både til at lave mad men nok mest til bagværk. Jeg bager en del, mest med en grundopskrift som jeg så selv laver om på eller tilsætter noget til. I dag har jeg bagt på den mest simple måde... det vender jeg lige tilbage til.
I går fikvi vores nye sofa... vi hentede den selv - intet problem... vi bar den selv ind-stort problem. Ja altså for mig. Jeg har dårlig ryg, et eller andet uforklarligt galt med håndled og fingerled (som er blevet testet for alt og røntgenfotograferet) men stædige og utålmodige som vi er, så tog jeg fat og hjalp med at bære de to kæmpe store pakker ind. Straffen kom lige med det samme. Resten af dagen og hele dagen i dag har jeg haft frygtelig ondt i armene, håndled, fingre og ikke mindst ryggen.
Deraf kommer min overspringshandling i køkkenet... Lækkersulten meldte sig nemlig så snart jeg havde sat manden af i byen. Han skulle til julefrokost og havde fortalt lidt om menuen... På vejen hjem købte jeg så en pakke amo blanding til en gulerodskage...
Og anmeldelsen siger:
Den er sgu ok i forhold til hvad det er... en light udgave, lidt tør men reddet med en lækker flødeostglasur.

Jeg håber at min krop makker ret i morgen så jeg kan sy i weekenden. Jeg har så mange ideer som jeg har lyst til at udføre, men uden kræfter i fingrene duer syersken ikke.
Velbekomme

gavetid

I går modtog jeg min giwe-away gave med posten. Jeg deltog for længe siden i en give away hos dem selv og anede slet ikke jeg havde vundet før Jill skrev til mig på min blog. Ikke engang det opdagede jeg før meget senere fordi jeg aldrig rigtig fik nogle kommentarer på min gamle blog. Jeg var slet ikke sikker på om nogen læste med (også en af grundene til at skifte til blogspot) så da jeg så på Jills blog, kunne jeg jo kun juble.
Jeg vinder aldrig noget.. som i ALDRIG! Men jeg havde rent faktisk vundet den fine brødkurv. Den kom pakket ind i lilla silkepapir og med lilla sløjfe om... mon Jill kender min hang til lilla? Eller skal jeg nærmere kalde det en besættelse? Nej jeg Ælsker bare lilla så jeg blev selvfølgelig ekstra glad da jeg så den fine pakke. Jeg har desværre ikke nået at tage billeder for papiret blev flået af med det samme og brødkurven har fået en plads i køkkenet allerede. Derfor har jeg lånt et billede af den hos "dem selv". Håber det er ok!

Nu har jeg jo skrevet gavetid i overskriften og det er ikke blot fordi jeg fik en gave, men i høj grad også fordi julen og Benjamins fødselsdag nærmer sig. Jeg går og spekulerer i gaveønsker til Benjamin og julegaver og kalendergaver og alt det der hører til. Samtidig tænker jeg at jeg vil nå så meget som muligt i november så jeg kan få en stressfri og hyggelig december med overskud til børnene, til at bage julebag med dem, klippe-klistre, gå ture og i det hele taget være lidt mere nærværende. Jeg synes ofte at hverdagen går op i praktiske ting og at jeg ofte hører mig selv sige " ikke lige nu" eller "det kan ikke blive i dag" og er træt af ikke at kunne opfylde nogle flere af børnenes ønsker om nærvær.
Nu skal der andre boller på suppen, vi skal ha lavet madplan, ha system i tingene, kalenderen og hjemmet. Jeg glæder mig til at lægge livet lidt om og samtidig også bange for at skrive det for hvad nu hvis jeg ikke kan holde det??? Men er det ikke sådan for os alle? Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan her lige op til jul.

lange ben

Ja det er altså ikke mig med de der lange ben... Hehe jeg skal altid hjem og lægge bukserne op, men sådan er det jo når man er en bette ski på 158 cm. Nej ejeren af de lange ben er min søn Benjamin. Han vokser på livet løs for tiden. Nu er han efterhånden vokset ud af alle de bukser jeg har syet til ham så jeg må i gang med nogle nye. Det skal selvfølgelig være flere af yndlingsbukserne med lommer, rib foroven og forneden i fede farver og stikninger i kontrastfarver. Han elsker dem og jeg elsker dem på ham. Han kan selv få dem af og på, der er ingen irriterende baglommer der gør ondt at sidde på når man leger på gulvet og så er der lommer foran hvor man kan gemme ting og sager eller bare hænderne når man blir træt...
Her er lige et billede af nogen af dem han er vokset ud af... de kan i øvrigt også bestilles på Amio i min butik Raffigina.

Indretning

I går var vi ude og kigge på sofaer. Det endte med at vi bestilte en. Jeg kan næsten ikke vente til jeg kan sidde der og slænge mig. Der er plads til os alle og til at Thomas og jeg kan ligge ned på samme tid og se fjernsyn, læse, blogge eller arb på comp og hvad vi ellers laver i sofaen. Det bliver såååååå skønt! I kan lige få et sneak peak af sofaen, dog i en anden farve. I virkeligheden bliver den sort med lidt nister i stoffet, men ellers magen til. Den er desværre først klar til afhentning d. 17. så i mellemtiden kan jeg sy puder og lede efter nye tæpper der er uundværlige for at jeg kan slappe af.... Det er et mærkeligt fænomen, men jeg må bare ha noget over mig når jeg ligger i sofaen. Men så kan jeg til gengæld også falde i søvn på 0,5 ;o)

Jeg har indkøbt noget lilla stof til puder, men modtager gerne forslag til andet der kan passe til både sofa og væg (fra sidste indlæg) og alligevel passe til Thomas der absolut ikke vil høre tale om hverken guld eller lilla palietter som jeg ellers gerne ville ha.... suk!

Tapet

Jaaa så skete det endelig, tapetet kom op. Sikke en forskel!!! Vi har nu en lidt mørkere men mere hyggelig stue synes jeg. Det passer godt til årstiden og julen, så må vi se om det klæder foråret og sommeren også.
Vi har tilmed været så heldige at få en tidlig julegave i form af et tilskud til en ny sofa... Vil I se billeder af tapetet? Ja I vil...

Ja det er lilla og guld... mine yndlingsfarver...
Flere billeder følger når det er færdig indrettet, med ny sofa, nye puder, lister på og tingene sat på plads...
Nøj jeg glæder mig, fik jeg sagt det???
I morgen skal jeg julehygge med min kære veninde Michelle, vi skal klippe i julestoffer og kreere lidt julepynt og brødkurve og hvad vi ellers finder på. Noget af det kommer til salg på min Amio butik Raffigina.

Ferm living

Mmm jeg glæder mig. Jeg har nemlig noget lækkert i vente og det er ikke af den spiselige slags. Det er derimod en væg i stuen, beklædt med lækker tapet fra Ferm-living. Min mors kæreste har tilbudt at spartle det grimme gamle savsmuldstapet over og sætte det nye tapet op.
Vi skal bare sige til hvornår det skal være. Nøj vi er heldige. Jeg har haft mine overvejelser omkring det tapet jeg har valgt. Er det mon for mørkt? for vovet?Kommer det til at passe ind og bliver det for meget til jul? Jeg har nemlig valgt det her tapet til væggen bag vores ene sofa:

Billedet er lånt fra Ferm-living.com

Hvis ikke det skulle være til at se, er tapeten lilla med guldgrene på. Til jul er der kun lilla og guld på mit træ og i det hele taget er jeg ret vild med lilla.. Heldigvis er der egentlig ikke ret meget lilla i vores hjem, og netop derfor regner jeg med at det går. Det er jo nok også et spørgsmål om at sætte lidt hylder op, flytte lidt rundt på nogle ting og ikke matche for meget.
Mit mål er at væggen skal hygge og give stuen varme og liv. Lige nu har vi grimme (hvide) vægge med savsmuldstapet, som så mange andre hjem har det. Det trænger SÅ meget til at blive malet, men det er et stort arbejde at pille alt ned af væggene, flytte møblerne og male de mange kvadratmeter. Vi har en ret stor stue i vinkel, som samtidig er gennemgangsrum til soveværelse og badeværelse og udgang til haven.
Det er ikke sådan lige til, men til foråret, så skal det være... Der skal laves om, fornyes, opdateres og indrettes så vi ikke skal irritere os over det længere.
Så ja, jeg glæder mig, imellemtiden går jeg rundt og lægger planer i hovedet og vender tingene med min mand så vi får indrettet til alles tilfredsstillelse!

Ny forbedret giraf

Så prøver jeg endnu engang at flytte min blog. Jeg har ikke været tilfreds med den andre steder jeg har blogget fra. Der har manglet nogle funktioner som jeg virkelig har haft brug for. Jeg regner dog med at alt løser sig nu. Halleluja blogspot is great hehe.

Ja ja jeg lovpriser nu, men det er fordi jeg allerede under opbygningen kan se en stor forskel. Der er langt flere muligheder og det hele virker så nemt at gå til. Jeg håber at I vil følge mig her fremover.

Og så vil jeg da lige med det samme afprøve en funktion jeg har manglet. Her får I en lille video med vores seje dansende dreng Benjamin.Det kan godt være at han ikke vil filmes, men andre skal da ikke snydes for hans talent vel??? Benjamin... take it away:

Ej I får da lige en til, nu hvor I alligevel griner, klapper, benoves eller undres ;op