Sikke meget der er sket på det felt, husker du de gamle modemmer? Lyden? ventetiden? og at man følte sig fuldstændig på herrens mark? For hvad kunne man, hvad indeholdt dette ubegribelige fænomen?
Nu, nu er jeg på internettet hver dag... mange gange om dagen. Det er her jeg får min inspiration til aftensmaden, til hvad jeg skal sy, her jeg er social på den ikke sociale måde, her jeg lærer om andre, her jeg deler min viden og somme tider også her jeg får luft for frustrationer.
Det er her jeg er i kontakt med banken, med kommunen, med skolen, her jeg læser nyheder og her jeg køber ind.
I de sidste par uger har you tube spillet rollen som skole... jeg har brugt 100 timer på at se afsnit af "the dog whisperer" med Cesar Millan. Jeg har virkelig nørdet og været dybt begravet i hundepsykologi. Jeg har lært, forstået, afprøvet og taget ting til mig som jeg nu bruger i mit liv... ikke kun med hunden, men også i resten af min forståelse af verden og som inspiration til at nå mine mål, til at være det menneske jeg gerne vil være og til at være en inspiration for andre.
Når jeg "nørder" på den måde kan jeg sommetider komme langt omkring. Jeg har således også været omkring den kloge mand Deepak Chopra, som i øvrigt også giver mening for mig. Han arbejder på et dybere plan med vores forståelse af sygdomme, kroppen, sindet og det spirituelle... Meget i tråd med alle de bøger jeg læser i hos akupunktøren hver uge... og jeg tror jeg er ved at nå til en åbenbaring! Det føles sådan, som om min hjerne samler på puslespilsbrikker som den sætter sammen om natten mens jeg sover og når jeg vågner, hungrer jeg efter mere! Jeg søger efter vise ord og leveregler på pinterest og lytter intenst til alle slags kloge mennesker der har fundet de gyldne leveregler. Jeg har brug for at forenkle min verden, mit liv. Gøre det mere overskueligt om du vil. Jeg vil ikke længere leve i kaos, begravet under ting, både fysisk og mentalt. Jeg vil udrette noget og jeg begynder med mig selv.
Jeg føler at jeg endelig er ved at ha modet til at slippe depressionen helt, at turde træde ud i verden uden sikkerhedsnet, med en tro på mig selv og en viden om at alle andre også har ting de kæmper med. Jeg har i mange år følt at jeg var meget alene og anerledes, at jeg ikke kunne noget fordi jeg ikke var perfekt. At jeg ikke kunne komme ud i verden før jeg ikke længere var nervøs, bange. At jeg skulle ha et mål, et drive, en drøm, en vilje om at blive bedst til noget. Jeg har altid frygtet spørgsmålet;" hvad vil du være når du bliver stor"? fordi jeg aldrig har vidst det. Jeg ved det stadig ikke, men nu er det endelig blevet ok. Jeg tager den anden vej til målet. For jeg ved ikke hvad målet er, andet end at jeg ved at vejen derhen skal være en oplevelse. Skidt med hvor vejen tager mig hen, bare jeg ikke bruger 5 år mere på at vente! Vente på at jeg finder ud af hvad jeg vil, hvem jeg er, hvor jeg skal hen, hvornår jeg får det bedre.
Nu vil jeg ud i verden og lade mig inspirere og måske inspirere andre. Jeg vil være.... bare være og opleve, uden pres og forventning. Det tror jeg er sundt og det bedste for mig lige nu. Resten skal nok komme for det tror jeg på. Og man tiltrækker det man giver ud ikke?
Jeg smider lige et par links til nogle af de mest inspirerende you tube klip jeg har set de sidste par uger. Se dem hvis du har tid, eller lad være. Uanset ønsker jeg dig en dejlig dag!
