torsdag den 18. november 2010

Den første gang...

Ja altså ikke den første gang. Nej i dag har jeg gjort noget for første gang som handler om mad. Jeg synes selv jeg er god i et køkken, både til at lave mad men nok mest til bagværk. Jeg bager en del, mest med en grundopskrift som jeg så selv laver om på eller tilsætter noget til. I dag har jeg bagt på den mest simple måde... det vender jeg lige tilbage til.
I går fikvi vores nye sofa... vi hentede den selv - intet problem... vi bar den selv ind-stort problem. Ja altså for mig. Jeg har dårlig ryg, et eller andet uforklarligt galt med håndled og fingerled (som er blevet testet for alt og røntgenfotograferet) men stædige og utålmodige som vi er, så tog jeg fat og hjalp med at bære de to kæmpe store pakker ind. Straffen kom lige med det samme. Resten af dagen og hele dagen i dag har jeg haft frygtelig ondt i armene, håndled, fingre og ikke mindst ryggen.
Deraf kommer min overspringshandling i køkkenet... Lækkersulten meldte sig nemlig så snart jeg havde sat manden af i byen. Han skulle til julefrokost og havde fortalt lidt om menuen... På vejen hjem købte jeg så en pakke amo blanding til en gulerodskage...
Og anmeldelsen siger:
Den er sgu ok i forhold til hvad det er... en light udgave, lidt tør men reddet med en lækker flødeostglasur.


Jeg håber at min krop makker ret i morgen så jeg kan sy i weekenden. Jeg har så mange ideer som jeg har lyst til at udføre, men uden kræfter i fingrene duer syersken ikke.
Velbekomme