skal/skal ikke?

Jeg har forhåndsarvet en skønt skab. Det har været min mors i 40 år men nu synes hun ikke længere det passer ind i hendes hjem og hun har ikke plads til det. Jeg elsker det selvom det egentlig heller ikke passer ind i vores hjem.
Min mor har altid opbevaret glas i det, vinglas, snapseglas, ølglas osv så der altid var nok til fester og fødselsdage. I de senere år har hun reduceret kraftigt i sin beholdning og derfor er skabet nu overflødigt.

Se det lige:

Lige nu står det i vores udstue og huser alle vores mange spil:

Nu er spørgsmålet så om jeg skal male det eller om det vil være synd? Min mor er lidt øm over det men siger også at nu har hun jo givet det fra sig og kan intet sige. Jeg har en ide om at male det sort fordi vi skal ha malet alt træværk i udestuen hvidt. Det ville give en flot kontrast tror jeg. Jeg har indkøbt noget coatet papir til at komme på hylderne... i lilla self. Det ville se knaldgodt ud til et sort skab.

hvad siger I?

Æblebarnet..

Min store pige ligner mig på mange måder. Hun og jeg er: (her i blogland ser jeg mig fri for janteloven)

morgensure
følsomme
har store moderfølelser
empatiske og gode til at sætte os ind i hvordan andre har det
kreative
har brug for alenetid
dygtige i skolen
og maaaange andre ting.

Ja æblet falder ikke langt fra stammen og her i familien er det der har gået i arv i længst tid: syning
Min mormor syede for folk og strikkede og alt muligt andet.
Min mor er vokset op med håndarbejde i hånden og er uddannet dameskrædder
Min søster og jeg syer og er i det hele taget meget kreative anlagt.
Nu er min datter også begyndt. Isabella har længe tryglet om at få lov til at prøve min symaskine og her i ferien fik hun så lov:

her sidder hun, dybt koncentreret...

så stolt over resultatet... en kjole til hendes elskede build a bear

Jeg ser frem til de mange timer vi kan ha sammen på systuen i fremtiden... ligesom jeg husker fra min barndom. Jeg var der altid... ikke altid for at sy men så bare for at ae stofferne, kigge i bladene eller lege med nålene. Isabella har en naturlig sans for at sætte tøj sammen og matche stoffer og farver på en måde som ikke mange i hendes alder kan. Hun har selv fundet tøj at tage på siden hun var 3 år og kun sjældent har jeg måttet korrigere hende. Hun skal nok blive til noget....

Og så skal I lige se et billede af min lækre dreng jeg tog i dag... snart 5 år og allerede mors hjerteknuser.

Den allerførste hanekam måtte lige foreviges

ingen sommer uden skrammer

Da jeg var lille lærte jeg ordet "sommerben" at kende first hand...Ja jeg var nok lidt klodset og uforsigtig, energisk og altid ude og lave noget. Sommerben er ben fyldt med blå mærker og skrammer...
Herhjemme skal vi vist til at indføre et nyt begreb... "sommerhoved". Det er Benjamin der kommer til skade... hvert år. Forrige år lavede han et styrt i børnehaven og faldt af en cykel på en yderst uheldig måde. Han slog sine tænder og blev helt skæv i hovedet i et par dage.

Sidste år kan jeg ikke lige huske, men der har helt sikkert været noget.
I år skulle ikke være anerledes.
I dag var Isabella og Benjamin på vej op til legepladsen på løbehjul mens jeg var ude og fjerne ukrudt i forhaven. Pludselig hører jeg skrig... virkelig høje skingre skrig. Jeg kigger hen ad vejen men kan ingen børn se, det lyder nu heller ikke lige som nogle af mine så jeg tænker at det må være inde i en af naboernes haver.
Pludselig kan jeg så høre gråd, Benjamins gråd og så ser jeg dem komme omkring hjørnet. Benjamin stortudende og Isabella bagefter med begge løbehjul. Jeg ved bare noget er galt, så jeg løber hen til dem.
Benjamin er smurt ind i blod og skriger i vildens sky. Isabella græder og jeg spørger hvad der skete. Isabella får mumlet noget om et styrt på løbehjulet. Da jeg spørger om hun er ok siger hun at hun bare græder fordi det ser så drabeligt ud.
Der vælter blod ud af Benjamins næse og det er umuligt at se hvad der er sket. Hans arme og ben er røde af blod og det drypper fra ham.
Jeg får ham ind på badeværelset og vasker ham ren. Næseblodet holder op og så kan jeg se at han har en flænge i næsen...udenpå næsen. Resten af ham er ok... han har slået knæet en smule og faktisk er det det han klager mest over.
Jeg får Isabella til at ringe efter Thomas der styrter hjemad.
Så kan jeg pludselig se at Benjamin er ved at gå i chok. Han bliver noget bleg og begynder at ryste. Jeg skynder mig at fikse en kold klud og sender ham ind i sofaen og tænder for fjernsynet for at distrahere ham. Det hjælper med det samme og han falder til ro.
Da Thomas kommer hjem får vi ringet til skadestuen.. .eller allerførst lægen fordi vi ikke kan holde styr på ugedagene her i ferien fnis...
efter noget ventetid på skadestuen med is på den hævede næse og en kort besked om at intet er brækket og at det bare er en ridse så der intet er at sy eller lime, tager vi hjemad.
Her er lige et billede af hans blodplettede tøj som jeg tog da vi kom hjem:

Han ser ok ud nu, men næsen er hævet og det er et ordentligt skrab han har fået. Heldigvis havde han cykelhjelm på så han har ikke slået hovedet yderligere!

Jeg håber inderligt at han ikke får et stort grimt ar. Min smukke dreng!!!

Ferie.... aaah

Her i huset har mand og børn ferie.. og jeg? Jeg er jo stadig jobsøgende og har i sidste uge haft forrygende travlt. Sytøj selvfølgelig, det er det eneste jeg tillader mig selv at have travlt med... fordi jeg elsker det og ikke ser det som en plage og en stressfaktor på samme måde som så meget andet.

Jeg har syet festtøj ind op og presset, håndsyet og gjort ved. To søde damer skulle til bryllup og deres indkøbte festtøj var for stort og langt. Derudover syede jeg også en fin festkjole til min kære veninde Michelle, vi havde indkøbt stof i lange baner for et par uger siden og begyndt på kjolen, men i sidste uge måtte jeg lige tage mig sammen og få den gjort færdig. Hun blev ærlig talt ret smuk på dagen med sin dejlige runde mave og det smukt opsatte hår... synes I ikke?

kjolen er syet i lavendel crepechiffon med jerseyfoer i underdelen og duchesefoer i overdelen. Jeg har lavet et bælte i chiffon og næstet pailletbåndet på i hånden. Det har to små trykknapper bagi og jeg har lavet bæltestropper i hånden. Sådan nogle små trenser eller hvad de nu hedder?
Næste projekt er en kjole til mig selv. Vi skal til bryllup i August og hvis vejret holder skal jeg være iført denne burdamodel:

self skal den være lilla... selvom jeg er virkelig vild med den gule her. Den er bare ikke sådan lige til at opdrive og jeg er heller ikke brun nok til at det ville klæde mig.
Lige nu holder jeg dog semiferie med min familie og nyder at have manden hjemme!
hyg jer derude!

græsenke...igen!

Så er min fantastiske praktik overstået. 4 uger med fuld fart... jeg har været glad for det, men har også kunnet mærke på børn og hund og mand at det har været hårdt for dem. 4 dage om ugen hvor jeg først var hjemme kl halv syv, det er for meget for familien. Men jeg har da fået det ud af det, at bare arbejdet er spændende nok, så flyver tiden så jeg ikke mærker at jeg er hjemmefra. Men børnene er mor syge og hunden er bims når jeg kommer hjem. Manden er stresset og intet får vi nået herhjemme.
Nu er det slut og jeg skal holde noget ferie når de andre får ferie om en uge. Det trænger vi vist alle sammen til. Vi har ingen planer endnu, Thomas kan slet ikke se det for sig endnu og nu er han så lige taget til USA... igen! Øj hvor er jeg misundelig... ikke på det arbejde han skal over at lave, men bare det at opleve landet, det gad jeg godt. Selvfølgelig vil jeg allerhelst holde ferie derovre, sammen med Thomas, så det ville nok ikke være så spændende at skulle med ham nu.
Jeg trænger sådan til et sceneskift... at komme lidt væk hjemmefra og ikke tænke på vasketøj og opvask, men bare nyde livet og koncentrere mig om børn og mand.
Så jeg drømmer, drømmer om ferie i Italien i mobilhome, eller i ferielejlighed i Grækenland eller i Disneyland i Paris eller bare et sommerhus i Danmark!!!!
Så jeg spiller Lotto og krydser fingre og sælger ud af nogle ting... så hvis du står og mangler en klapvogn eller en barnevogn, så har jeg mine til salg!

Lækker klapvogn med mulighed for at vende sædet om,stor varekurv nedenunder, sele i og lækker kørepose til vinteren (sort) følger med.

1000kr

Barnevogn i mørkegrå, brugt til to børn, små mus i betrækket indeni, alt kan tages ud og vaskes. Lidt slidt og med lidt flyverust på stellet. Sort lift og madrasser følger med.

500 kr

Desuden har jeg også en Römer autostol til salg. Römer King 9-18 kilo. Sort/grå, pæn og fin, kun brugt til 1 barn. Billede kommer på når jeg får taget et!

700 kr

Sure pligter...

Har dine børn pligter derhjemme? Det var overskriften på en klumme jeg faldt over i min surfen på nettet. Jeg må give skribenten ret. Jeg har ofte tænkt over hvor priviligerede nutidens børn er. I forhold til min egen barndom, lever vores børn et noget anerledes liv. Der er mange ting jeg sikkert gør på samme måde som min egen mor, men tiden er også en anden og jeg tror også at der er mange ting jeg gør meget anerledes.
Hverdagen går stærkt! Weekenden nogle gange ligeså, og derfor forsøger vi at holde så mange udflugtsfrie weekender som muligt. Dagene bruges på at vi voksne får styr på huset, vasketøjet og alle de praktiske ting mens børnene har tid til at lege, se fjernsyn i nattøj den halve dag, slappe af og blive set og hørt! I en travlt hverdag kan det nogen gange være svært at se, hvor man skal finde tid til at stoppe pligterne ind.
Egentlig er jeg jo slet ikke vild med ordet pligter, det bruger vi slet ikke herhjemme. Til gengæld er der ting som børnene skal hver dag... mere som en selvfølge og fordi de er nødt til at hjælpe til for at vi kan få tid til det hele, men lige så meget fordi jeg synes at de skal vide hvad der skal laves i huset så det ikke kommer som en overraskelse når de engang flytter hjemmefra.
Med to piger på 8 år og en dreng på 4 er der nok at lave. De skal derfor selv bære deres tallerken ud når de har spist, de kan selv tage kopper og vand når de er tørstige så vi ikke skal rende om det hele tiden. Pigerne lægger selv deres tøj til vask. Vi har et genialt system med et stativ fra IKEA med 4 store plastikskuffer i. En til hvidt, en til mørkt, en til de røde farver og en til kogevask. Pigerne kan selv sortere og Benjamin er begyndt at lære det. Det er en stor hjælp at man bare kan tage en skuffe og sætte over når den er fuld, det passer nemlig lige med en vask og jeg skal ikke rundt i huset og finde vasketøj alle mulige steder.
Jeg er ved at lære pigerne at vaske tøj. Jeg viser dem hvordan og fortæller hvorfor, hvilke grader, hvor meget vaskepulver osv. På et tidspunkt kan de selv og så kan jeg med ro i sindet bede dem om at gøre det hvis jeg får brug for det.
Pigerne skal helst rydde op på værelserne om søndagen for at det er rart for dem at komme hjem igen efter en uge ved de andre forældre. Når der skal støvsuges hjælper de til og tager gerne deres egne værelser og til tider også en del af huset.
Benjamin er genial i et køkken og spørger ofte om han må være med til at lave mad. Han skræller gulerødder og river dem, presser hvidløg, slår æg ud rører rundt for mig, kommer ingredienser i skålen eller blenderen, vender mad på panden og rører i gryderne. Han elsker at være med til det og er så stolt. Han gør nøjagtigt hvad han bliver bedt om, vasker fingre uden brok selvom det er 7. gang. Han kommer selv med noget at stå på og er i det hele taget bare nem at have med i køkkenet. Det skal han nok blive god til.
Vores børn kan en masse, men bør de mon have flere pligter som sådan? De får ikke lommepenge, men får hvad de har brug for, de sparer op af de penge de får i gave, af tandfeen og hvis de ind imellem får lidt for at hjælpe til. Egentlig synes jeg jo bare at de skal være med til at hjælpe til i huset som en selvfølge og ikke fordi de får penge for det. Det er jo en slags uddannelse i livet. Der er virkelig mange ting man skal nå at lære hvis man skal kunne klare sig på egen hånd når man flytter hjemmefra.
Jeg tænker en del over det for tiden, for hvor meget og hvor lidt skal de lave? De har jo også skole og lektier, de skal have tid til at slappe af og lege og være sammen med os.... Benjamin tror jeg faktisk ikke bliver noget problem hvis han fortsætter i samme stil. Han er en lille arbejdshest der altid er med ude og skovle sne om vinteren (og er god til det) Han vander blomster for mig og går utrætteligt efter en ny vandkande fuld for at vande dem alle! Han er mester i at feje og beder altid om lov til at hjælpe til med alt!
Pigerne brokker sig somme tider, men er for det meste også glade for opgaver. De hjælper med at bære varer ind fra bilen når vi har handlet, de bærer selv deres egne tasker (og tro mig, det er ikke en selvfølge når man kigger sig omkring om morgenen på skolen) de træner med hunden og jeg kunne blive ved.
De små ting i hverdagen er en stor hjælp for os, men er det nok???
Hvad gør I?

Isabella og Benjamin i gang med at støvsuge sofaen... med store smil og stor koncentration...

jeg er ikke til stede i øjeblikket, læg en besked!

Biiip. Jo lige nu er jeg hjemme, men mit hjem er ikke overrendt lige for tiden. Jeg er dødtræt hele tiden... så træt at jeg når at falde i søvn i bussen om morgenen. I går var det helt slemt... jeg sad og nikkede lidt og kunne til sidst ikke holde mig vågen. Jeg vågnede ved at damen ved siden af mig trak ærmet til sig, jeg sov nemlig op af hende... PINLIGT! Jeg faldt i søvn igen og kom til at køre for langt... så er man vist lidt smadret!!
Jeg er virkelig kommet på arbejde... so to speak. Det er noget nyt for mig at arbejde på den måde jeg gør nu, og selv om det "kun" er en praktikplads, er det jo alligevel arbejde. Jeg knokler og har travlt, det er skønt og lærerigt men jeg er smadret, som i... jeg er intet værd når jeg kommer hjem! Jeg har aldrig før haft arbejdstider der hedder 9- 17.30 hver dag!! Jeg er jo først hjemme 18.15 og det er rimelig hårdt for mig. Ikke fordi du skal sidde der og ha ondt af mig, nej nej. Men fordi jeg altid gerne har villet være den der henter børnene og er hjemme til at hygge med dem om eftermiddagen. Det betyder bare meget for mig at være mor og husmor og det føler jeg ikke lige jeg kan være lige nu.
Til gengæld føler jeg at det er min tid lige nu til at lære og skabe muligheder inden for mit yndlingsfag. Jeg håber på at jeg en dag selv kan starte mit eget firma og designe og sy egne kreationer.. De skal selvfølgelig også sælges og det er det der er hovedbruddet for mig. Det og så mod til at springe ud i det. Overvejelserne går på om jeg skal leje et butikslokale hvor jeg både kan sy og sælge fra, skal jeg sælge udelukkende på nettet? eller skal jeg se om jeg kan finde nogle der vil forhandle mit mærke? Nogle lokale butikker måske... hmm det er svært og så er jeg selvfølgelig også i tvivl om, om det kan indbringe nok pr måned.
Lige nu må jeg nok indrømme at jeg tager en ting ad gangen og suger til mig på min praktikplads. Jeg syer en masse håndsyning på brudekjoler, syer bælter, boleroer og hjælper til hvor jeg kan med ALT muligt forskelligt. Jeg får flere opgaver for hver dag og øver mig samtidig i ikke at blive stresset. Jeg skal nemlig ikke ned med nakken igen!!
Nu vil jeg ind i min egen systue og sy til min dejlige veninde!!
Ha en dejlig aften derude... flere indlæg følger når jeg får mere tid!
Nu skal disse to i gang...