ingen sommer uden skrammer

Da jeg var lille lærte jeg ordet "sommerben" at kende first hand...Ja jeg var nok lidt klodset og uforsigtig, energisk og altid ude og lave noget. Sommerben er ben fyldt med blå mærker og skrammer...
Herhjemme skal vi vist til at indføre et nyt begreb... "sommerhoved". Det er Benjamin der kommer til skade... hvert år. Forrige år lavede han et styrt i børnehaven og faldt af en cykel på en yderst uheldig måde. Han slog sine tænder og blev helt skæv i hovedet i et par dage.

Sidste år kan jeg ikke lige huske, men der har helt sikkert været noget.
I år skulle ikke være anerledes.
I dag var Isabella og Benjamin på vej op til legepladsen på løbehjul mens jeg var ude og fjerne ukrudt i forhaven. Pludselig hører jeg skrig... virkelig høje skingre skrig. Jeg kigger hen ad vejen men kan ingen børn se, det lyder nu heller ikke lige som nogle af mine så jeg tænker at det må være inde i en af naboernes haver.
Pludselig kan jeg så høre gråd, Benjamins gråd og så ser jeg dem komme omkring hjørnet. Benjamin stortudende og Isabella bagefter med begge løbehjul. Jeg ved bare noget er galt, så jeg løber hen til dem.
Benjamin er smurt ind i blod og skriger i vildens sky. Isabella græder og jeg spørger hvad der skete. Isabella får mumlet noget om et styrt på løbehjulet. Da jeg spørger om hun er ok siger hun at hun bare græder fordi det ser så drabeligt ud.
Der vælter blod ud af Benjamins næse og det er umuligt at se hvad der er sket. Hans arme og ben er røde af blod og det drypper fra ham.
Jeg får ham ind på badeværelset og vasker ham ren. Næseblodet holder op og så kan jeg se at han har en flænge i næsen...udenpå næsen. Resten af ham er ok... han har slået knæet en smule og faktisk er det det han klager mest over.
Jeg får Isabella til at ringe efter Thomas der styrter hjemad.
Så kan jeg pludselig se at Benjamin er ved at gå i chok. Han bliver noget bleg og begynder at ryste. Jeg skynder mig at fikse en kold klud og sender ham ind i sofaen og tænder for fjernsynet for at distrahere ham. Det hjælper med det samme og han falder til ro.
Da Thomas kommer hjem får vi ringet til skadestuen.. .eller allerførst lægen fordi vi ikke kan holde styr på ugedagene her i ferien fnis...
efter noget ventetid på skadestuen med is på den hævede næse og en kort besked om at intet er brækket og at det bare er en ridse så der intet er at sy eller lime, tager vi hjemad.
Her er lige et billede af hans blodplettede tøj som jeg tog da vi kom hjem:

Han ser ok ud nu, men næsen er hævet og det er et ordentligt skrab han har fået. Heldigvis havde han cykelhjelm på så han har ikke slået hovedet yderligere!

Jeg håber inderligt at han ikke får et stort grimt ar. Min smukke dreng!!!