Det kommer bag på mig hvert år, men i år er det faktisk mig der er "på forkant", mig der tænker på julen før den kommer snigende i katalogform og får mig til at ønske at jeg ikke allerede følte mig bagud.
I dag fandt jeg nemlig lidt julepynt i en rodekasse. Et par nisser i hør jeg har klippet ud til men aldrig fået syet, servietringe i form af guldfarvede sløjfer og et hjerte af små bjælder til at hænge op og så julens sanghæfter som jeg hvert år glemmer at lægge frem!
I år tror jeg julens farver (igen) bliver natur/træ, hvid og kobber... men det er jo også smukt sammen ikke? Lyst som i norden, naturligt som træet vi tager ind og moderne med kobber som pt er allevegne! Og glem endelig ikke kork, juletræer i tynde korkplader, stjerner i kork til ophæng i hvide snore og kork som underlag for vores dekorationer, varme krus med gløgg og gryden med risengrød!
Jeg glæder mig allerede til at pynte op med hvide lys, ophæng i lædersnører, dekorationer på birkestammer og mine utraditionelle grå nisser!
Glæder du dig til jul?
Se mere inspiration på mit pinterest board christmas lige her
Eller inspiration til en hvid/sølv jul lige her
Kig her for at finde inspiration til natur elementer i en hvid jul
Til sidst lidt billeder fundet via google og pinterest;