Den første gang...

Ja altså ikke den første gang. Nej i dag har jeg gjort noget for første gang som handler om mad. Jeg synes selv jeg er god i et køkken, både til at lave mad men nok mest til bagværk. Jeg bager en del, mest med en grundopskrift som jeg så selv laver om på eller tilsætter noget til. I dag har jeg bagt på den mest simple måde... det vender jeg lige tilbage til.
I går fikvi vores nye sofa... vi hentede den selv - intet problem... vi bar den selv ind-stort problem. Ja altså for mig. Jeg har dårlig ryg, et eller andet uforklarligt galt med håndled og fingerled (som er blevet testet for alt og røntgenfotograferet) men stædige og utålmodige som vi er, så tog jeg fat og hjalp med at bære de to kæmpe store pakker ind. Straffen kom lige med det samme. Resten af dagen og hele dagen i dag har jeg haft frygtelig ondt i armene, håndled, fingre og ikke mindst ryggen.
Deraf kommer min overspringshandling i køkkenet... Lækkersulten meldte sig nemlig så snart jeg havde sat manden af i byen. Han skulle til julefrokost og havde fortalt lidt om menuen... På vejen hjem købte jeg så en pakke amo blanding til en gulerodskage...
Og anmeldelsen siger:
Den er sgu ok i forhold til hvad det er... en light udgave, lidt tør men reddet med en lækker flødeostglasur.

Jeg håber at min krop makker ret i morgen så jeg kan sy i weekenden. Jeg har så mange ideer som jeg har lyst til at udføre, men uden kræfter i fingrene duer syersken ikke.
Velbekomme

gavetid

I går modtog jeg min giwe-away gave med posten. Jeg deltog for længe siden i en give away hos dem selv og anede slet ikke jeg havde vundet før Jill skrev til mig på min blog. Ikke engang det opdagede jeg før meget senere fordi jeg aldrig rigtig fik nogle kommentarer på min gamle blog. Jeg var slet ikke sikker på om nogen læste med (også en af grundene til at skifte til blogspot) så da jeg så på Jills blog, kunne jeg jo kun juble.
Jeg vinder aldrig noget.. som i ALDRIG! Men jeg havde rent faktisk vundet den fine brødkurv. Den kom pakket ind i lilla silkepapir og med lilla sløjfe om... mon Jill kender min hang til lilla? Eller skal jeg nærmere kalde det en besættelse? Nej jeg Ælsker bare lilla så jeg blev selvfølgelig ekstra glad da jeg så den fine pakke. Jeg har desværre ikke nået at tage billeder for papiret blev flået af med det samme og brødkurven har fået en plads i køkkenet allerede. Derfor har jeg lånt et billede af den hos "dem selv". Håber det er ok!

Nu har jeg jo skrevet gavetid i overskriften og det er ikke blot fordi jeg fik en gave, men i høj grad også fordi julen og Benjamins fødselsdag nærmer sig. Jeg går og spekulerer i gaveønsker til Benjamin og julegaver og kalendergaver og alt det der hører til. Samtidig tænker jeg at jeg vil nå så meget som muligt i november så jeg kan få en stressfri og hyggelig december med overskud til børnene, til at bage julebag med dem, klippe-klistre, gå ture og i det hele taget være lidt mere nærværende. Jeg synes ofte at hverdagen går op i praktiske ting og at jeg ofte hører mig selv sige " ikke lige nu" eller "det kan ikke blive i dag" og er træt af ikke at kunne opfylde nogle flere af børnenes ønsker om nærvær.
Nu skal der andre boller på suppen, vi skal ha lavet madplan, ha system i tingene, kalenderen og hjemmet. Jeg glæder mig til at lægge livet lidt om og samtidig også bange for at skrive det for hvad nu hvis jeg ikke kan holde det??? Men er det ikke sådan for os alle? Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan her lige op til jul.

lange ben

Ja det er altså ikke mig med de der lange ben... Hehe jeg skal altid hjem og lægge bukserne op, men sådan er det jo når man er en bette ski på 158 cm. Nej ejeren af de lange ben er min søn Benjamin. Han vokser på livet løs for tiden. Nu er han efterhånden vokset ud af alle de bukser jeg har syet til ham så jeg må i gang med nogle nye. Det skal selvfølgelig være flere af yndlingsbukserne med lommer, rib foroven og forneden i fede farver og stikninger i kontrastfarver. Han elsker dem og jeg elsker dem på ham. Han kan selv få dem af og på, der er ingen irriterende baglommer der gør ondt at sidde på når man leger på gulvet og så er der lommer foran hvor man kan gemme ting og sager eller bare hænderne når man blir træt...
Her er lige et billede af nogen af dem han er vokset ud af... de kan i øvrigt også bestilles på Amio i min butik Raffigina.

Indretning

I går var vi ude og kigge på sofaer. Det endte med at vi bestilte en. Jeg kan næsten ikke vente til jeg kan sidde der og slænge mig. Der er plads til os alle og til at Thomas og jeg kan ligge ned på samme tid og se fjernsyn, læse, blogge eller arb på comp og hvad vi ellers laver i sofaen. Det bliver såååååå skønt! I kan lige få et sneak peak af sofaen, dog i en anden farve. I virkeligheden bliver den sort med lidt nister i stoffet, men ellers magen til. Den er desværre først klar til afhentning d. 17. så i mellemtiden kan jeg sy puder og lede efter nye tæpper der er uundværlige for at jeg kan slappe af.... Det er et mærkeligt fænomen, men jeg må bare ha noget over mig når jeg ligger i sofaen. Men så kan jeg til gengæld også falde i søvn på 0,5 ;o)

Jeg har indkøbt noget lilla stof til puder, men modtager gerne forslag til andet der kan passe til både sofa og væg (fra sidste indlæg) og alligevel passe til Thomas der absolut ikke vil høre tale om hverken guld eller lilla palietter som jeg ellers gerne ville ha.... suk!

Tapet

Jaaa så skete det endelig, tapetet kom op. Sikke en forskel!!! Vi har nu en lidt mørkere men mere hyggelig stue synes jeg. Det passer godt til årstiden og julen, så må vi se om det klæder foråret og sommeren også.
Vi har tilmed været så heldige at få en tidlig julegave i form af et tilskud til en ny sofa... Vil I se billeder af tapetet? Ja I vil...

Ja det er lilla og guld... mine yndlingsfarver...
Flere billeder følger når det er færdig indrettet, med ny sofa, nye puder, lister på og tingene sat på plads...
Nøj jeg glæder mig, fik jeg sagt det???
I morgen skal jeg julehygge med min kære veninde Michelle, vi skal klippe i julestoffer og kreere lidt julepynt og brødkurve og hvad vi ellers finder på. Noget af det kommer til salg på min Amio butik Raffigina.

Ferm living

Mmm jeg glæder mig. Jeg har nemlig noget lækkert i vente og det er ikke af den spiselige slags. Det er derimod en væg i stuen, beklædt med lækker tapet fra Ferm-living. Min mors kæreste har tilbudt at spartle det grimme gamle savsmuldstapet over og sætte det nye tapet op.
Vi skal bare sige til hvornår det skal være. Nøj vi er heldige. Jeg har haft mine overvejelser omkring det tapet jeg har valgt. Er det mon for mørkt? for vovet?Kommer det til at passe ind og bliver det for meget til jul? Jeg har nemlig valgt det her tapet til væggen bag vores ene sofa:

Billedet er lånt fra Ferm-living.com

Hvis ikke det skulle være til at se, er tapeten lilla med guldgrene på. Til jul er der kun lilla og guld på mit træ og i det hele taget er jeg ret vild med lilla.. Heldigvis er der egentlig ikke ret meget lilla i vores hjem, og netop derfor regner jeg med at det går. Det er jo nok også et spørgsmål om at sætte lidt hylder op, flytte lidt rundt på nogle ting og ikke matche for meget.
Mit mål er at væggen skal hygge og give stuen varme og liv. Lige nu har vi grimme (hvide) vægge med savsmuldstapet, som så mange andre hjem har det. Det trænger SÅ meget til at blive malet, men det er et stort arbejde at pille alt ned af væggene, flytte møblerne og male de mange kvadratmeter. Vi har en ret stor stue i vinkel, som samtidig er gennemgangsrum til soveværelse og badeværelse og udgang til haven.
Det er ikke sådan lige til, men til foråret, så skal det være... Der skal laves om, fornyes, opdateres og indrettes så vi ikke skal irritere os over det længere.
Så ja, jeg glæder mig, imellemtiden går jeg rundt og lægger planer i hovedet og vender tingene med min mand så vi får indrettet til alles tilfredsstillelse!

Ny forbedret giraf

Så prøver jeg endnu engang at flytte min blog. Jeg har ikke været tilfreds med den andre steder jeg har blogget fra. Der har manglet nogle funktioner som jeg virkelig har haft brug for. Jeg regner dog med at alt løser sig nu. Halleluja blogspot is great hehe.

Ja ja jeg lovpriser nu, men det er fordi jeg allerede under opbygningen kan se en stor forskel. Der er langt flere muligheder og det hele virker så nemt at gå til. Jeg håber at I vil følge mig her fremover.

Og så vil jeg da lige med det samme afprøve en funktion jeg har manglet. Her får I en lille video med vores seje dansende dreng Benjamin.Det kan godt være at han ikke vil filmes, men andre skal da ikke snydes for hans talent vel??? Benjamin... take it away:

Ej I får da lige en til, nu hvor I alligevel griner, klapper, benoves eller undres ;op