Har dine børn pligter derhjemme? Det var overskriften på en
klumme jeg faldt over i min surfen på nettet. Jeg må give skribenten ret. Jeg har ofte tænkt over hvor priviligerede nutidens børn er. I forhold til min egen barndom, lever vores børn et noget anerledes liv. Der er mange ting jeg sikkert gør på samme måde som min egen mor, men tiden er også en anden og jeg tror også at der er mange ting jeg gør meget anerledes.
Hverdagen går stærkt! Weekenden nogle gange ligeså, og derfor forsøger vi at holde så mange udflugtsfrie weekender som muligt. Dagene bruges på at vi voksne får styr på huset, vasketøjet og alle de praktiske ting mens børnene har tid til at lege, se fjernsyn i nattøj den halve dag, slappe af og blive set og hørt! I en travlt hverdag kan det nogen gange være svært at se, hvor man skal finde tid til at stoppe pligterne ind.
Egentlig er jeg jo slet ikke vild med ordet pligter, det bruger vi slet ikke herhjemme. Til gengæld er der ting som børnene skal hver dag... mere som en selvfølge og fordi de er nødt til at hjælpe til for at vi kan få tid til det hele, men lige så meget fordi jeg synes at de skal vide hvad der skal laves i huset så det ikke kommer som en overraskelse når de engang flytter hjemmefra.
Med to piger på 8 år og en dreng på 4 er der nok at lave. De skal derfor selv bære deres tallerken ud når de har spist, de kan selv tage kopper og vand når de er tørstige så vi ikke skal rende om det hele tiden. Pigerne lægger selv deres tøj til vask. Vi har et genialt system med et stativ fra IKEA med 4 store plastikskuffer i. En til hvidt, en til mørkt, en til de røde farver og en til kogevask. Pigerne kan selv sortere og Benjamin er begyndt at lære det. Det er en stor hjælp at man bare kan tage en skuffe og sætte over når den er fuld, det passer nemlig lige med en vask og jeg skal ikke rundt i huset og finde vasketøj alle mulige steder.
Jeg er ved at lære pigerne at vaske tøj. Jeg viser dem hvordan og fortæller hvorfor, hvilke grader, hvor meget vaskepulver osv. På et tidspunkt kan de selv og så kan jeg med ro i sindet bede dem om at gøre det hvis jeg får brug for det.
Pigerne skal helst rydde op på værelserne om søndagen for at det er rart for dem at komme hjem igen efter en uge ved de andre forældre. Når der skal støvsuges hjælper de til og tager gerne deres egne værelser og til tider også en del af huset.
Benjamin er genial i et køkken og spørger ofte om han må være med til at lave mad. Han skræller gulerødder og river dem, presser hvidløg, slår æg ud rører rundt for mig, kommer ingredienser i skålen eller blenderen, vender mad på panden og rører i gryderne. Han elsker at være med til det og er så stolt. Han gør nøjagtigt hvad han bliver bedt om, vasker fingre uden brok selvom det er 7. gang. Han kommer selv med noget at stå på og er i det hele taget bare nem at have med i køkkenet. Det skal han nok blive god til.
Vores børn kan en masse, men bør de mon have flere pligter som sådan? De får ikke lommepenge, men får hvad de har brug for, de sparer op af de penge de får i gave, af tandfeen og hvis de ind imellem får lidt for at hjælpe til. Egentlig synes jeg jo bare at de skal være med til at hjælpe til i huset som en selvfølge og ikke fordi de får penge for det. Det er jo en slags uddannelse i livet. Der er virkelig mange ting man skal nå at lære hvis man skal kunne klare sig på egen hånd når man flytter hjemmefra.
Jeg tænker en del over det for tiden, for hvor meget og hvor lidt skal de lave? De har jo også skole og lektier, de skal have tid til at slappe af og lege og være sammen med os.... Benjamin tror jeg faktisk ikke bliver noget problem hvis han fortsætter i samme stil. Han er en lille arbejdshest der altid er med ude og skovle sne om vinteren (og er god til det) Han vander blomster for mig og går utrætteligt efter en ny vandkande fuld for at vande dem alle! Han er mester i at feje og beder altid om lov til at hjælpe til med alt!
Pigerne brokker sig somme tider, men er for det meste også glade for opgaver. De hjælper med at bære varer ind fra bilen når vi har handlet, de bærer selv deres egne tasker (og tro mig, det er ikke en selvfølge når man kigger sig omkring om morgenen på skolen) de træner med hunden og jeg kunne blive ved.
De små ting i hverdagen er en stor hjælp for os, men er det nok???
Hvad gør I?
Isabella og Benjamin i gang med at støvsuge sofaen... med store smil og stor koncentration...
