fredag den 18. november 2011

Ting til baby...som jeg ikke har???

I dag har jeg syet på en sovepose/kørepose/barnevogns-hygge-dragt. Nu er den endelig blevet færdig, og jeg skriver endelig fordi den har været længe undervejs. Jeg klippede den for et par uger siden men har været længe om at vælge det stof der skulle indeni. Den er blevet virkelig lækker og jeg har syet en matchende hue til i dobbelt lag jersey.
Men hvorfor syer jeg mon babyting når jeg ingen baby har? Tja det er jo både fordi jeg synes det er det sjoveste at sy, men også fordi jeg er gudmor til en lækker en af slagsen, som jeg ikke kan lade være med at forkæle. Hun har tilmed en mor som sætter pris på alt hvad jeg laver og det gør jo det hele værd!

den er i en lækker blød fleece i støvet lilla og har et skønt stribet jersey foer. Jeg har lavet knaphuller og sat knapper i der er i "gammel sølv"

billederne er taget her til aften og det dårlige lys gør at farverne slet ikke kommer til deres ret. De er noget klarere i dagslys. Måske får jeg lov at tage et billede af svesken Runa i den i morgen.

søndag den 13. november 2011

hagesmæk

Så har jeg været i gang igen. Har fået ny inspiration rundt om på nettet og har nu syet en ny type hagesmæk. En masse dejlige venner har meldt sig til at være prøveklude for mine egne børn er jo alt for gamle til at bruge hagesmæk. Vil du se den?
Jeg håber den er god. Den er i forklædestil og på bagsiden af stoffet har jeg sat frotté med gummibagside så den ikke bliver gennemblødt. Den er forholdsvis hurtig at lave, når man tænker på hvor meget skråbånd der skal sættes på. Jeg glæder mig så meget til at få respons på den og har allerede klippet 4 mere så alle mine prøvekaniner kan få en hver.
Prisen tror jeg ender i 100 kr for 2 styk, når de kommer i min Amioshop

Her kan man se bagsiden og fornemme hvordan skråbåndet danner et ærmegab så den bliver siddende der hvor den skal.
Hvad synes du om den?

torsdag den 27. oktober 2011

veloverstået barnedåb...

Runa blev velsignet i kirken.... hun blev døbt i mine arme og jeg var SÅ stolt. Tænk at få lov til at være gudmor! Hun var så dygtig og sagde næsten ikke en lyd da hun fik vand på håret. Hendes stolte storebror tørrede hendes hoved forsigtigt bagefter og alle børn stod omkring døbefonden og kiggede. Det var en skøn oplevelse og festen bagefter var virkelig hyggelig.
Og tænk sig, jeg blev færdig med alt sytøjet.
Her er lige et par billeder:
Den stolte mor Michelle, havde en Anette-kreation på. Det er en model fra et af de nyere Burda blade, med nogle fede ærmer. Den er syet i en tynd uldjersey der minder mest om let strik.
Jeg selv er i en kjole der liiige nåede at blive færdig natten før. Det er en kjole uden ærmer fra det seneste Ingelise blad. Den er foret med pink foer og virkelig lækker at have på. Jeg fik desværre ikke taget et ordentligt billede af den, men det fede stof kan da anes!

Michelles dejlige drenge havde jeg også syet tøj til. Brune baggy fløjlsbukser med turkise stikninger og stribede bluser med turkise detaljer og brune stikninger. Bukserne er forskellige i snit og alle modeller er fra Ottobre.

Sidst men ikke mindst fik jeg syet en fin kjole med flæser. Det er en model fra et Ottobre blad, men jeg husker ikke hvilket. Michelle elsker det her stof, så selvfølgelig skulle svesken da ha en kjole i det. Den er i to lag og har bindebånd på skuldrene.
Som dagens surprice havde Michelle bestilt den lækreste, fineste og sødeste dåbskage fra Sallys kager.
og så smagte den jo bare fantastisk. Hindbærmousse og daimcreme...mmm

torsdag den 20. oktober 2011

På systuen..

Jeg syer på livet løs og har slet ikke tid til at blogge. Jeg syer fordi jeg skal være gudmor til den dejligste lille pige. Jeg har syet tøj til hendes storebrødre så de kan se seje ud på søndag hvor dåben skal foregå. Det gik så stærkt at jeg helt glemte at tage billeder, så det må jeg lige skylde til efter søndag. Jeg har også klippet den fineste lille kjole til Runa som hun måske kan ha på når hun har sovet en lur i dåbskjolen.
Jeg er også i gang med at sy en lækker kjole til Michelle så hun også har noget at tage på og sidst men ikke mindst skal jeg se om jeg kan nå en ny kjole til mig selv...
Puha det lyder af meget, men helt ærligt er det ikke så slemt.
Jeg elsker det jo. Jeg er også ved at lave bordpynt sammen med Michelle så det kan passe til dåbens tema. Nu skal jeg jo ikke afsløre noget her, men som sagt så må jeg hellere komme med et indlæg efter dåben. Jeg kan dog afsløre at det har noget med krympeplast at gøre!!

søndag den 25. september 2011

Dyt Dyt

Jeg har lånt min mors bil...Det er skønt, men tungt! Den har nemlig ingen servostyring og på trods af dens lille størrelse, er den altså ikke sådan lige at kaste rundt med i langsom fart!
Thomas har fået en fast kunde på fyn og skal dertil 5 dage om ugen i hvert fald resten af året. Det betyder jo at jeg så skal hente børn for det meste... hmm 3 børn, 3 forskellige steder uden bil... det er jo ikke nemt. Self skal min mor have sin bil tilbage og vi skal have vores egen nr 2. 
Vi har derfor været ude og kigge på ny bil hele dagen i dag.

Vi har næsten besluttet os..... mangler lige at overtale manden til at tage beslutningen så vi om forhåbentlig ikke alt for længe kan sige goddag til denne her:


venligst lånt fra bilgalleri.dk
 Nu skal vi så bare vælge farve, endelig model og udstyr og så til forhandlingsbordet. Så er hyundai i10 vores!
Behøver jeg sige at jeg glæder mig?

mandag den 19. september 2011

Hip Hip

Hurra, det er min fødselsdag! Og hvad laver jeg så på denne dag? Jo jeg er såmænd på jobjagt kursus, har medbragt kage og drikker kaffe i rå mængder. I nat sov jeg ikke... men det var ikke pga min fødselsdag... ligesom da jeg var lille og glædede mig, næh, jeg har såmænd "bare" fået en nerve i klemme i min højre balle... AV skal jeg lige hilse og sige.

Jeg ville nu hellere

Gå en tur i det dejlige vejr
Shoppe
Nyde en hel dag med familien uden at skulle lave noget - hverken mad eller andet praktisk
eller bare indhente noget af det søvn jeg ikke fik i nat

Nå men på den positive side så kommer vi alle tidligt hjem, min mor kommer til eftermiddagskaffe og kagen ER lavet! Jeg skal til Zumba i aften og jeg kan opføre mig som jeg vil ;o)

Ha en dejlig dag!

fredag den 9. september 2011

Ny baggrund!

I dag har jeg leget lidt med min baggrund her på bloggen. Jeg er jo som bekendt med de fleste, vild med lilla... Gad vide hvor længe det bliver ved endnu. Anyway, jeg er ofte inde på how about orange hvor jeg bliver inspireret til kreative projekter. I dag fandt jeg så et link til en hjemmeside hvor du kan lave baggrunde i lige de farver du gerne vil have. Der er måske ikke så mange at vælge imellem, men til gengæld kan du helt selv bestemme farvesammensætningen. Det måtte jeg lige prøve. Linket til how about orange er lige her og derfra kan du klikke dig videre til denne side hvor du kan lege med baggrunde.

God fornøjelse