tirsdag den 29. oktober 2013

Getting lost on the internet

Da jeg var 14 år blev jeg stoppet på gaden i min hjemby. Jeg blev interviewet om internettet.... tænk engang, dengang havde jeg ikke comp, jeg havde kun prøvet at være på internettet et par gange, på skolens bibliotek hvor de eneste 4 computere på skolen med internetopkobling stod... Jeg fattede intet men syntes det var smart. Det var ca det jeg fortalte journalisten... at det var smart at man kunne lære mere der. At jeg havde set på tv at der i slutningen af udsendelserne ofte blev nævnt en hjemmesideadresse, hvor man kunne gå ind og læse mere...
Sikke meget der er sket på det felt, husker du de gamle modemmer? Lyden? ventetiden? og at man følte sig fuldstændig på herrens mark? For hvad kunne man, hvad indeholdt dette ubegribelige fænomen?

Nu, nu er jeg på internettet hver dag... mange gange om dagen. Det er her jeg får min inspiration til aftensmaden, til hvad jeg skal sy, her jeg er social på den ikke sociale måde, her jeg lærer om andre, her jeg deler min viden og somme tider også her jeg får luft for frustrationer.
Det er her jeg er i kontakt med banken, med kommunen, med skolen, her jeg læser nyheder og her jeg køber ind.

I de sidste par uger har you tube spillet rollen som skole... jeg har brugt 100 timer på at se afsnit af "the dog whisperer" med Cesar Millan. Jeg har virkelig nørdet og været dybt begravet i hundepsykologi. Jeg har lært, forstået, afprøvet og taget ting til mig som jeg nu bruger i mit liv... ikke kun med hunden, men også i resten af min forståelse af verden og som inspiration til at nå mine mål, til at være det menneske jeg gerne vil være og til at være en inspiration for andre.

Når jeg "nørder" på den måde kan jeg sommetider komme langt omkring. Jeg har således også været omkring den kloge mand Deepak Chopra, som i øvrigt også giver mening for mig. Han arbejder på et dybere plan med vores forståelse af sygdomme, kroppen, sindet og det spirituelle... Meget i tråd med alle de bøger jeg læser i hos akupunktøren hver uge... og jeg tror jeg er ved at nå til en åbenbaring! Det føles sådan, som om min hjerne samler på puslespilsbrikker som den sætter sammen om natten mens jeg sover og når jeg vågner, hungrer jeg efter mere! Jeg søger efter vise ord og leveregler på pinterest og lytter intenst til alle slags kloge mennesker der har fundet de gyldne leveregler. Jeg har brug for at forenkle min verden, mit liv. Gøre det mere overskueligt om du vil. Jeg vil ikke længere leve i kaos, begravet under ting, både fysisk og mentalt. Jeg vil udrette noget og jeg begynder med mig selv.

Jeg føler at jeg endelig er ved at ha modet til at slippe depressionen helt, at turde træde ud i verden uden sikkerhedsnet, med en tro på mig selv og en viden om at alle andre også har ting de kæmper med. Jeg har i mange år følt at jeg var meget alene og anerledes, at jeg ikke kunne noget fordi jeg ikke var perfekt. At jeg ikke kunne komme ud i verden før jeg ikke længere var nervøs, bange. At jeg skulle ha et mål, et drive, en drøm, en vilje om at blive bedst til noget. Jeg har altid frygtet spørgsmålet;" hvad vil du være når du bliver stor"? fordi jeg aldrig har vidst det. Jeg ved det stadig ikke, men nu er det endelig blevet ok. Jeg tager den anden vej til målet. For jeg ved ikke hvad målet er, andet end at jeg ved at vejen derhen skal være en oplevelse. Skidt med hvor vejen tager mig hen, bare jeg ikke bruger 5 år mere på at vente! Vente på at jeg finder ud af hvad jeg vil, hvem jeg er, hvor jeg skal hen, hvornår jeg får det bedre.

Nu vil jeg ud i verden og lade mig inspirere og måske inspirere andre. Jeg vil være.... bare være og opleve, uden pres og forventning. Det tror jeg er sundt og det bedste for mig lige nu. Resten skal nok komme for det tror jeg på. Og man tiltrækker det man giver ud ikke?

Jeg smider lige et par links til nogle af de mest inspirerende you tube klip jeg har set de sidste par uger. Se dem hvis du har tid, eller lad være. Uanset ønsker jeg dig en dejlig dag!






4 kommentarer:

  1. Sikken et dejligt og indsigtsfuldt indlæg. Kan desværre ikke se nogen link? Men jeg vil se frem til lidt mere inspiration... ;)
    I foråret, hvor jeg selv stod i mit livs værste mareridt - og ja, frem til i dag, der har jeg virkeligt haft brug for min coach. De få kloge sætninger eller ord jeg dagligt får fra hende får mig videre på et helt andet plan end før. Ligesom med et svært puslespil, så begynder brikkerne at falde på plads...
    Fremtiden er ikke længere en farlig ting, at drømme om. Nej, nu tør jeg atter favne den!
    Held og lykke på din rejse, søde Annette! <3

    Kram
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar Christina. Ja vi har alle noget at kæmpe med, og de fleste af os har brug for at nogen kan tage helikoptersynet og hjælpe os videre på vores vej når vi farer vild. At ha en coach er bare skønt, de kan noget ens familie og venner ikke kan. Jeg er glad for at høre at du igen er på rette vej! Held og lykke right back at ya!

      Slet
  2. Hvor er du god til at få mig til at føle hvad du tænker. Tak for et klogt indlæg og tillykke med at puslespillet langsomt tager form af et tydeligere billede. Håber alt det bedste din vej.
    GUUUUUD hvor er hende Sarah Kay inspirerende. Sidder tilbage med gåsehud og en lidt euforisk følelse... af glæde og entusiasme. Tusind tak for linket til hende. Anede ikke at hun eksisterede.
    Ha' en dejlig dag!
    Kh Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte, tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for at du forstår hvor jeg vil hen, jeg er nemlig ikke ret god til at formulere mig og bliver meget tit misforstået. Men jeg øver mig og prøver mig frem. Jeg er så glad for endelig at være på vej ud af depressionen og vil så gerne dele mine erfaringer så andre også kan finde vejen ud. Det er jo det vi mennesker kan, reflektere, forstå, udvikle os og frem for alt dele. Hvor er det vigtigt at dele og lære af hinanden!
      Og ja Sarah Kay hva? Hun er vild. Jeg har også lige først opdaget hende, men er betaget af hendes mod, ,ærlighed og det hun kan med ord! Men fyren ovenover efterlod mig altså også med kæben på gulvet! Har man tid, er det virkelig guld værd at lytte til foredrag af Deepak Chopra. Han er meget spirituel, men det er jeg også selv og kan godt lide tanken om at man kan "reparere" sig selv. At tankens kraft virkelig eksisterer og kan helbrede. God aften til dig Ditte

      Slet