tirsdag den 10. maj 2011

Praktik, høje hæle i byen og heste på væggen!

Åh sikke en dag. En dejlig dag. Jeg har været til samtale hos den fantastiske designer Marianne Carøe i Århus. Jeg skal starte om et par uger i praktik i hendes systue! HURRA... det var jeg lige nødt til at komme ud med! Åh hvor er det vildt, 37 timer i 4 uger... sikke meget jeg skal lære og tænk at jeg får lov til at sy både i hånden og på maskine i hendes fine kreationer???? Jeg kan slet ikke forstå det.
Nå de næste par uger skal så gå med præstationsangst, nerver, syning af ny garderobe, ny kjole til Michelle, oprydning i hjemmet, maling af udendørs træværk og sikkert en helt masse andet!

Da jeg havde været til samtale gik jeg lidt rundt i Århus. Det var det dejligste vejr og jeg stavrede rundt på høje espadrillos. Jeg skulle jo se det hele... men jeg blev klogere for inden længe var mine fødder så ømme som havde jeg haft bare tæer på glasskår! Av av!
Hvad gør en kvinde i nød så? Går i kvickly og køber et par flade sko... Det har sikkert været kønt til min spraglede kjole, men jeg måtte bare ned på flad fod! Aaaaaah

Hjem med toget og hen i børnehaven til Benjamin. Vi legede sammen både ude og inde indtil Thomas kom og hentede os. Nej hvor var det dejligt at have tid til at lege i børnehaven og bare lade ham vise mig hvad han godt kan lide at lave.

Thomas er blevet lokket med på et hygge-fodboldhold af en af naboerne så vi måtte lige en tur til Skanderborg og købe fodboldstøvler, benskinner og strømper så han ikke falder helt ved siden af. Det skal hans form (eller mangel på samme - shhh) nok gøre for ham ;o)

Nu er jeg alene hjemme og har puttet børnene. Jeg har haft tid til at lege lidt med Julias fantastiske cirkushest. Jeg måtte bare eje den og jeg ved lige hvor den skal hænge... Sådan her ser den ud nu... Jeg mangler bare lige at få det hele limet sammen og klæbet hesten på. Jeg har nemlig taget glasset ud af rammen så det bliver et 3D billede!


Der var ikke mere batteri på min eksterne blitz så billedet er ikke blevet super godt. Det er selvfølgelig guldkarton fordi det på den måde matcher min dejlige lilla og guld væg!

Det er godt nok et gammelt billede, der er siden kommet en sort hylde op i den ene side og det er heromkring jeg tænker at der skal lidt cirkushest ind! Nu får vi se om Thomas er enig!

3 kommentarer:

  1. Tillykke med Carøe-praktikken!!

    Glædelig tirsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Ej, hvor er det vildt!!! Kæmpe tillykke :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med praktikpladsen! Jeg håber, at det bliver en god og lærerig oplevelse :)

    Jeg vil høre, om du har fået mine sidste mails? Ved ikke om du bare har haft lidt travlt eller de kan være røget i spamfiltret?

    Lad høre fra dig (aebleblomst@gmail.com) :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet