torsdag den 10. marts 2011

nedtælling

Nu nærmer tiden sig. Tiden for pigernes fødselsdage. De bliver 8 år i år... 8 år!!!!!! Vildt.
De har fødselsdag med 14 dages mellemrum (for dem der ikke kan regne den ud er de sammenbragte børn, den ene min, den anden Thomas's) og de er begyndt at glæde sig.
Isabella begyndte for 5 dage siden at lave og afkrydse et nedtællingsskema. De snakker ønsker og planer for fødselsdagene for klassen. Isabella kom i dag hjem og sagde at hun gerne vil lave "kageværksted" til sin fødselsdag, altså hvor de hver især får en lille lagkage og så en helt masse forskelligt at vælge imellem til at dekorere med. Nu tænker jeg at der er mange børn der egentlig ikke kan lide lagkage og tænker derfor i muffins istedet.
Mon the vintage hausfrau aka Julia har nogle gode ideer? Har du set hendes blog? Ellers skynd dig derind og se hendes tryllerier i cupcakefabrikken og hendes skønne indlæg her.

Vores børn kan heldigvis godt lide muffins, jeg skriver heldigvis fordi det er det jeg er allerbedst til at bage og det jeg er berømt for i familien. Jeg bliver endda sommetider bedt om at bage dem til andres fødselsdage og de vækker altid lykke. Sidste år til pigernes fælles fødselsdag for familien, havde jeg bagt 3 slags. Vi har en fast tradition med at kagerne bliver båret ind fra køkkenet mens vi synger fødselsdagssang, børnene puster lysene ud og der bliver taget billeder imens. Egentlig lidt mærkeligt, for jeg er slet ikke til faste traditioner, men denne er nu lidt hyggelig og sikrer et billede fra hvert år. Her er et fra sidste år hvor Benjamin ikke kunne dy sig for at hjælpe med at puste.
Benjamin, Emilie og Isabella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar