mandag den 16. maj 2011

Ræven er derude mor...

Jeg må lige dele denne lille freebie med jer. Der er en stigende tendens til ræve ind - ugler ud lige nu. Personligt har jeg også fået nok af ugler.... i hvert fald sådan at det ikke længere skal være over det hele. Jeg er nu stadig glad for min ugle halskæde, men stof med ugler får det til at vende sig i min mave...
Nå men ræven er nu også en dejlig fætter, så lad os dyrke ham lidt inden vi kaster os over et nyt dyr.

Jeg fandt lige en blog af en designer og fotograf ved navn Sharon, som har lagt nogle virkelig fine bogmærker ud til fri afbenyttelse... er det nu ikke bare lækkert? Så hvis du som jeg læser mange bøger men bare bruger et stykke intetsigende papir, en bon eller hvad der nu lige er i nærheden, ville det så ikke være fint med lidt lækkert at kigge på inden du lukker bogen?
Hvis bare min printer duede, så ville jeg i hvertfald skynde mig at printe nogen ud nu!

http://sharonrowanphotodesign.blogspot.com/2011/03/free-bookmark-download.html

torsdag den 12. maj 2011

Piger med små fødder

Ligesom mig... de må da findes derude... Jeg har nemlig et par dejlige sko stående som jeg desværre ikke selv kan gå i... det er noget med min hæl der er for smal. Alle mine højhælede sko har ankelrem.. uden undtagelse... ellers svupper jeg ud af dem. Hvad sker der lige for det?
Jeg ønsker mig... federe hæle? Nej vel? Måske bare at komme af med mit fejlkøb igen. Så hvis nogen derude har en str 37 normal fod, så sælger jeg disse lækre sko for 200 kr.
Hvad siger I piger?


kontakt mig på mail anette@raffigina.dk hvis de skal være dine!

tirsdag den 10. maj 2011

Praktik, høje hæle i byen og heste på væggen!

Åh sikke en dag. En dejlig dag. Jeg har været til samtale hos den fantastiske designer Marianne Carøe i Århus. Jeg skal starte om et par uger i praktik i hendes systue! HURRA... det var jeg lige nødt til at komme ud med! Åh hvor er det vildt, 37 timer i 4 uger... sikke meget jeg skal lære og tænk at jeg får lov til at sy både i hånden og på maskine i hendes fine kreationer???? Jeg kan slet ikke forstå det.
Nå de næste par uger skal så gå med præstationsangst, nerver, syning af ny garderobe, ny kjole til Michelle, oprydning i hjemmet, maling af udendørs træværk og sikkert en helt masse andet!

Da jeg havde været til samtale gik jeg lidt rundt i Århus. Det var det dejligste vejr og jeg stavrede rundt på høje espadrillos. Jeg skulle jo se det hele... men jeg blev klogere for inden længe var mine fødder så ømme som havde jeg haft bare tæer på glasskår! Av av!
Hvad gør en kvinde i nød så? Går i kvickly og køber et par flade sko... Det har sikkert været kønt til min spraglede kjole, men jeg måtte bare ned på flad fod! Aaaaaah

Hjem med toget og hen i børnehaven til Benjamin. Vi legede sammen både ude og inde indtil Thomas kom og hentede os. Nej hvor var det dejligt at have tid til at lege i børnehaven og bare lade ham vise mig hvad han godt kan lide at lave.

Thomas er blevet lokket med på et hygge-fodboldhold af en af naboerne så vi måtte lige en tur til Skanderborg og købe fodboldstøvler, benskinner og strømper så han ikke falder helt ved siden af. Det skal hans form (eller mangel på samme - shhh) nok gøre for ham ;o)

Nu er jeg alene hjemme og har puttet børnene. Jeg har haft tid til at lege lidt med Julias fantastiske cirkushest. Jeg måtte bare eje den og jeg ved lige hvor den skal hænge... Sådan her ser den ud nu... Jeg mangler bare lige at få det hele limet sammen og klæbet hesten på. Jeg har nemlig taget glasset ud af rammen så det bliver et 3D billede!


Der var ikke mere batteri på min eksterne blitz så billedet er ikke blevet super godt. Det er selvfølgelig guldkarton fordi det på den måde matcher min dejlige lilla og guld væg!

Det er godt nok et gammelt billede, der er siden kommet en sort hylde op i den ene side og det er heromkring jeg tænker at der skal lidt cirkushest ind! Nu får vi se om Thomas er enig!

mandag den 9. maj 2011

Fyn er fin!

Jeg siger det lige igen... Fyn er fin!!! Hold nu op hvor er det svært at bearbejde alle indtrykkene her bagefter. Det giver hovedpine og total handlingslammelse... Jeg flasher lige lidt billeder i stedet:

Min/vores stand med dejlige Michelle bag "disken". Vi fik ikke solgt meget trods al vores omrokering af varerne, men mange synes tøjet var sødt og fint, det var bare ikke lige den rette størrelse... Så ved jeg det til næste gang..

Vores udsigt til søde Saras dejlige genbrugsguld og ikke mindst hendes små dansetrin og dejlige væsen!!!

Skøøøn keramik lige ved siden af lææækre og smukke kager fra kageslottet! Fik du smagt dem?

Kageslottet havde også pyntet fine cupcakes til børn!

Stemningsbillede.. (kan ærlig talt ikke huske hvem/hvor det er..hjælp!)
Søde Mejse bag Blåmejsen og Julias stand... glæder mig rigtig meget til at få min fine sorte hest op på væggen..

Kan man være meget sejere end en superskurk camoufleret i farver? Maja jeg beundrer dig!!!

Lær mig noget Kirsten! Dit dejlige kvindfolk! Kisser Laptern styrer!
Berit med de fine hæklerier og meget andet og Jane den fantastiske tegner. Så dejligt at møde jer tøser!

Jeg kunne simpelt hen ikke komme til at tage et ordentligt billede af Lauras stand med de fedeste hæklerier. Fik du smagt en pølse? I hvert fald fik Laura en masse velfortjent ros og søde kommentarer. Det er jo klart at jeg ikke kunne komme til for alle de mennesker der lige skulle røre og snakke. Laura har heldigvis selv nået at fange standen før folk blev lukket ind så du kan se den på hendes egen blog!

Åh Fru Madsen dit gæve kvindemenneske. Jeg håber ikke det gjorde alt for ondt at komme af med alle dine mange fine ting fra gemmerne. Tak for kortlæsning og dejligt samvær!

Jeg fangede vist ikke lige et billede af By slyngel Christina for jeg var alt for optaget af de fine kager hun havde købt hos kageslottet... og så smager de til gengæld også godt!

Og se nu lige her hvem der kom og overraskede mig i lørdags!!! Min skønne søn Benjamin og min elskede mand Thomas. Sikke en dejlig overraskelse og tak til min mor som tog dem med da jeg jo havde snupset bilen hele weekenden!
Jeg har mange flere billeder at vise, bl.a. fra lejrskolen, men det må blive i et andet indlæg!

Hilsen Anette



søndag den 8. maj 2011

hjemvendt fra marked!

Så er vi hjemme igen efter den mest fantastiske weekend. I aften er det benene op og hovedet ned, men når jeg igen når op skal jeg nok lægge billeder ind fra fyns fedeste forårsmarked!

Mange har også taget mit visitkort og til jer må jeg beklage manglen på varer fremvisning her på siden, det kommer!!! Indtil da kan I bestille via email eller finde mig på amio.dk ved at søge på Raffigina.

Mange flere inspirerende indlæg følger i de næste par dage! Tak alle medudstillere og lejrpiger!!!

mandag den 18. april 2011

hurtig plan

I weekenden holdt vi fødselsdag for vores piger. De bliver begge 8 år med 14 dages mellemrum (de er sammenbragte). Thomas skal til USA og den weekend i mellem deres fødselsdage hvor vi plejer at holde det, var lige pludselig ikke noget godt bud. Thomas kommer først hjem om søndagen og er sikkert temmelig træt og har jetlag, så derfor kunne det ikke blive til noget den dag. Weekenden efter er jeg jo at finde på "fyns fedeste forårsmarked" og der er altså ikke noget der skal komme i vejen for det!!!
Så med lidt hurtig planlægning var der lige pludselig en to gange 8 års fødselsdag stablet på benene for de nærmeste familiemedlemmer. Det var rigtig hyggeligt og vejret var med os så trampolinen blev flittigt brugt den dag. I dag må jeg tage straffen for al mit arbejde med rengøring, oprydning og madlavning, så jeg er overdrevet træt. Barnepigen måtte melde afbud så jeg har været hjemme med mindstemanden da børnehaven har lukket i disse dage op til påske.
Han har lavet tricks på trampolinen, danset for mig til "Sjus" og leget med playmobil ved terassebordet udenfor.
Ej hvor er det altså skønt med solskin og plusgrader.
Vores skønne hund Tinka, knækkede sin ene fine hjørnetand i går, så hun går og savler. Hun har båret 20 store sten fra bedet og ud på græsplænen og jeg går ud fra at det er på den måde det er sket. Heldigvis er det kun lige spidsen så nerven er ikke beskadiget. Appetiten og humøret fejler intet og hun har gnavet løs på grene og tyggeben som om intet er hændt.
hmm gad vide hvad det koster at få gjort noget ved???
Når jeg får energien tilbage vil jeg ind og sy videre på mine mange projekter til forårsmarkedet...

onsdag den 23. marts 2011

stativ, stakit...

forårstøj???? Jaaaa jeg fik endelig fat i de tøjstativer jeg så længe har gået og sukket efter. Efter et tip fra min svoger tog jeg til Odder og besøgte en butik med ophørsudsalg. Vipti vupti, to stativer til mig til en femtedel af prisen fra ny. Og de fejler altså intet... De skal med til forårsmarkedet så mine varer kan blive præsenteret pænt og ordentligt. Nu skal jeg så bare ha produceret men det kommer lige så stille. Jeg syer pigebukser på samlebånd og det betyder jo at der lige pludselig er 7 par bukser færdige på en gang i stedet for et par ad gangen.

Ej hvor jeg glæder mig til det marked!!!


Mon de kan være på standen?